Kunne du tænke dig at kombinere en lille hyggelig tur til Skåne, som har masser af attraktioner, men også spændende gårdbutikker, så kender vi det helt rigtige sted, Brænderiets Gård. Her finder du økologiske kvalitetsprodukter fra stald, mark og have samlet på et sted.
Gården ligger mellem Eslöv og Lund mindre end 1 times kørsel fra København.
LÆS OGSÅ: Server dræbersneglens sidste måltid
Pluk selv bær
Her er der stadig midt i september mulighed for at gå på opdagelse i den to hektar store bærhave, hvor du kan plukke dine egne friske bær.
Sæsonen for de fleste bær med undtagelse af brombær er dog slut for i år. Men du kan stadig få smagsprøver af bærrene, som du kan købe i Brænderiets gårdbutik enten i frosset form eller som marmelader eller syltetøj.
Udover frugt og grønt sælges også økologisk kød fra nabogårde i Brænderiets gårdbutik.
Familielandbrug og gårdbutik
Det er landmandsparret Margitha og Anders Nilsson, der i mange år har drevet deres familielandbrug på stedet. Lige overfor gården lå det tidligere brændevinsdestilleri med en tilhørende grund på et par hektarer. Bygningerne var efterhånden ret nedslidte.
- I 2006 besluttede vi at købe den gamle destilleri. Vi havde en plan om at åbne en have med bær, frugt og grøntsager samt indrette en gårdbutik og en cafe, siger Margitha Nilsson.
Målet var at gøre det til en behagelig og smuk åben have, hvor gæsterne ville være i stand til at gå og nyde haven, mens de plukkede bær.
- Det var mest oplagt at begynde med hindbær, men efterhånden har vi plantet en lang række andre bærbuske og frugttræer i haven, som dækker et areal på godt to hektarer. I haven finde du ikke alene hindbær, men også brombær, blåbær, solbær, ribs, havtorn, grøn asparges, kartofler og andre rodfrugter. Alt hvad vi fremstiller og sælger her på stedet er økologisk, fortæller Margitha Nilsson.
Frugtsaft og marmelade
Efter renovering af brænderiet, hvor der også er indrettet to moderne lejligheder til udlejning på 1. salen, blev der indrettet en gårdbutik, samt et produktionsrum til frugtsafte, marmelader, syltetøj med mere og en lille café.
Gårdbutikken er stadig under udvikling, og hvert år kommer nye produkter til ligesom, der plantes nye bærplanter i haven.
Når gæsterne har plukket deres bær besøger de både gårdbutikken og den lille cafe, hvor der bydes på smagsprøver på nogen af butikkens hjemmelavede produkter, der fremstilles uden tilsætningsstoffer.
Forår i haven
Sæsonen på gården begynder med grønne asparges i begyndelsen af maj, tæt fulgt af ramsløgspesto, de friske hvidløg, radiser, spinat og nye kartofler, som man selv kan grave op.
I august og september er det sæson for selvplukning af de mange forskellige bær i haven.
Disse produkter og alle andre grøntsager, dyrkes i mark og have uden brug af pesticider og med organisk gødning.
Ferie i Skåne
Margrith og hendes personale fremstiller selv syltetøj, marmelade og fugtsaft, som vores bedsteforældre gjorde det uden brug af tilsætningsstoffer. Blandt særlige produkter, som gården er stolt af, er en særlig ramsløgspesto om foråret og en hindbær gløgg ved juletid.
Hvis du gerne vil bo hyggeligt og midt i Skåne er det også muligt. Brænderiet udlejer blandt andet en stor villa, samt tre lejligheder på gården. Alle med alle moderne bekvemmeligheder.
Stedet er velegnet som udgangspunkt til at besøge Skånes mange seværdigheder ikke mindst de historiske steder fra dengang Skåne var dansk.
Læs mere om den dejlig have: www.brannerietsgard.se