De var raget uklar med briterne, der i 1805 overtog den hollandske koloni efter Napoleonskrigene. Ved byggeriet af monumentet har arkitekten Gerard Moerdijk ladet sig inspirere af andre krigsmonumenter i verden, bl.a. Dôme des Invalides i Frankrig og Völkerschlachtdenkmal i Tyskland, men afrikansk indflydelse ses også.
Hovedindgangen til bygningen fører ind i den kuperede ”Hall of Heroes”. Dette massive rum, flankeret af fire store buede vinduer af gult belgisk glas, indeholder en unik marmorfrise. Det er den største marmorfrise i verden, og den består af 27 paneler, der skildrer den store udvandring og blandt andet indeholder referencer til hverdagens liv, arbejdsmetoder og religiøse overbevisninger hos Voortrekkers.
LÆS OGSÅ: Drop London og New York – vælg Singapore i stedet for
Folkevandringen startede i 1835
De enkelte paneler illustrerer nøglehistoriske scener startende med den første bølge af frustrerede bønder - efterkommere af hovedsageligt hollandske kolonister, som i 1835 begav sig ud på en rejse nordøst på til det centrale af Sydafrika uden at vide, hvor de havnede. Krigsmonumentet er det symbolske hvilested for Piet Retief og alle de andre ”Voortrekkers”, der omkom under udvandringen (The Great Trek). Monumentet er skabt i rød granit fra Parys regionen i Free State.
En gang om året, den 16. december, skinner solen gennem en åbning i monumentets kuppeltag på midten af monumentet. Strålerne skinner på ordene "Ons vir jou, Zuid-Afrika", bogstaveligt oversat: "Vi, for dig Sydafrika". Arkitekten Gerard Moerdijk planlagde dette, specielt fordi solstrålen symboliserer Guds velsignelse af livet og arbejdet i ”Voortrekkers”. Hallen er dekoreret med flag fra de forskellige Voortrekker-republikker.
LÆS OGSÅ: Et næsten uindtageligt forsvarsværk i Cape Town
Evig flamme
På den nordlige mur er der en hylde i væggen med en olielampe, hvor en flamme har brændt siden 1938 til minde om de symbolske oksetrukne kærrer, som bønderne benyttede ved turen nordpå fra 1835. Ved indgangen til monumentet er jeg gået igennem en sort smedejernsport flankeret af et spydmotiv. Inden for porten befinder man sig i en stor ’lejr’,- en slags militærlejr - flankeret af 64 oksekærrer udskåret i granit. Dette svarer til det antal vogne, som bønderne benyttede sig af i det store slag mod de sorte indfødte ved Blood River i naboprovinsen Nahal.
Ved foden af monumentet står Anton van Wouws bronzeskulptur af en ”Voortrekker-kvinde” og hendes to børn som et symbol på ”Voortrekker-kvindernes” styrke og mod. På begge sider af denne skulptur er en sort gnu mejslet ind i granitvæggen. Gnuen symboliserer farerne i naturen i Afrika, som dog blev overvundet af kvinden, den vestlige civilisations bærer, som det hedder. På hvert af de udvendige hjørner af monumentet er der fire statuer: af Piet Retief, Andries Pretorius, Hendrik Potgieter og en "ukendt" leder af ”Voortrekker” bønderne.
Konstruktionen af monumentet tog 12 år, og det blev indviet i december 1949. Den 16. december 1938 blev hjørnestenen lagt af tre efterkommere af nogle af ”Voortrekker-lederne”: Fru J.C. Muller (barnebarn af Andries Pretorius), Fru K.F. Ackerman (barnebarn af Hendrik Potgieter) og Fru J.C. Preller (barnebarn af Piet Retief). Et stort amfiteater med plads til ca. 20.000 mennesker blev rejst nord for monumentet i 1949.
