Vigtigt at vide om forældrekøb af studiebolig

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Forældrekøb af studiebolig kan være en god ide, men de er også faldgruber. Forældrekøb af studiebolig kan være en god ide, men de er også faldgruber. Foto: Advodan.

STUDIELIV: Der er kommet gang i forældrekøb af studiebolig til de unge studerende. For nogle kan det være en rigtig god løsning, men man skal tænke sig om.

De fleste vil gerne hjælpe deres unge på vej med tag over hovedet, når studiet går i gang. I de populære studiebyer er der derfor kommet godt gang i forældrekøb af boliger igen.

Forældrekøb og lave renter

Pessimismen på boligmarkedet er væk sammen med de høje renter. Renterne er så lave, at et forældrekøb for mange er attraktivt.

- Vi har i år oplevet en stærkt stigende interesse for forældrekøb, og der er intet, der tyder på, at det vil aftage foreløbig, siger advokat Kristina Søgaard fra ADVODAN i Billund, der hvert år hjælper cirka 650 forbrugere med at købe hus eller lejlighed.

Skatteregler ved forældrekøb

Når man køber en lejlighed som et forældrekøb, skal man være opmærksom på skattereglerne.

- Udlejning af ejendom betragtes som en selvstændig erhvervsvirksomhed, og der skal betales skat af et eventuelt overskud fra udlejningen, Derudover skal I være opmærksomme på, at der er regler i forhold til fastsættelse af huslejen, siger Kristina Søgaard.

Hvis huslejen er sat for billigt, kan man risikere, at blive beskattet af forskellen mellem den opkrævede husleje og den husleje, som Huslejenævnet anser som rimelig set ud fra markedsværdien.

Lejekontrakt

Men det er ikke kun skattereglerne som sådan, man skal være opmærksom på. Der skal også laves en lejekontrakt, for det er en forudsætning for, at den unge kan søge boligsikring.

- Udlejning af en bolig er omfattet af lejeloven, og I bør indgå en formel lejekontrakt med jeres barn, hvor lejevilkårene beskrives nærmere, siger advokat Kristina Søgaard.

Når kæresten flytter med ind i boligen er skriftlige aftaler endnu mere vigtig, forklarer Kristina Søgaard:

- Hvis jeres barn skal bo i lejligheden sammen med en kæreste, ven eller veninde, bør I derudover lave en skriftlig aftale, der sikrer, at det er jeres barn, der har retten til at blive boende i lejligheden, hvis forholdet eller venskabet går i stykker. Hvis begge parter har underskrevet lejekontrakten eller har boet sammen i mere end to år, har de nemlig lige meget ret til at blive boende, hvis ikke I på forhånd har sikret jer.

Når studiet er færdigt

Efter endt studie kan forældrene vælge at sælge boligen til den unge. Har man mulighed for at sælge til en pris, de er 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering, uden at det udløser en gaveafgift for den unge.

Forældrekøbet kan dermed være en ekstra håndsrækning til ens barn, såfremt man har råd til det.

- Hvis I har flere børn, bør I ved et salg på favorable vilkår overveje, om de øvrige børn skal tilgodeses i et testamente på anden vis, lyder rådet fra advokaten.

Vælger man i stedet at sælge lejligheden igen på normale vilkår på boligmarkedet, skal man huske, at der skal betales skat af et salg med for tjeneste. Omvendt kan et tag trækkes fra i andre skattepligtige gevinster.

Kort om forældrekøb:

• Huslejen skal være fair set ud fra markedsværdien
• Man bør altid indgå en formel lejekontrakt med den unge
• Der skal betales skat af et eventuelt overskud af udlejning
• Bor den unge sammen med andre, bør der laves en skriftlig aftale, der beskriver, at den unge har ret til at blive boende, hvis forholdet ophører
• Forældrene kan sælge lejligheden til den unge 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.