Syltning og høst i Aages have

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Sylning af agurker og rødbeder er en fornøjelse for haveejeren Sylning af agurker og rødbeder er en fornøjelse for haveejeren Foto: Aage Krogsdam.

AGURKER OG RØDBEDER: Så blev det tid til at sylte rødbeder for første gang og agurker for anden gang. Agurkerne har givet en pæn høst denne sommer i drivhuset, men nu begynder planterne at blive inficeret med spinnemide.

Spindemiderne betyder, at så kan man godt fjerne agurkeplanten fra drivhuset. Men der er stadig to aktive agurkeplanter tilbage, så jeg regner med, at sylte endnu engang inden sæsonen slutter.

syltning-agurk-have-hoest-lageSyltning af agurker

Der blev syv store agurker til syltning, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med arbejdet.

Først skæres agurkerne i tynde skiver og lægges i lag i en margretheskål og med et pænt lag salt ovenpå hvert lag i en tykkelse på cirka tre centimeter.

Når skålen er trefjerdedel fyldt, lægges en underkop med bunden i vejret ovenpå de skivede agurker.

Derefter sættes en lille gryde fyldt med vand ovenpå, og så skal de to magretheskåle stå natten over.

lage-have-syltning-nellikeLagen til syltning

Næste morgen hældes vandet fra. Til brug for syltningen skal der benyttes to store glas, som skylles i gloende vand, efterfulgt af skylning i atamon.

Samtidig er en stor gryde med en liter vand og en liter almindelig eddike sat til kogning. Når det koger tilsættes cirka 600 gram sukker samt hele peberkorn og frøhovederne samt blade fra et par store dildplanter.

Da det er kogt godt igennem smages lagen til, og der tilføres sukker og vand, indtil lagen smager godt - ikke for sur og ikke for sød.

Derefter hældes den varme lage over agurkerne i de to store glas. Øverst anbringer jeg en syltepose, samt den kogte dild og de hele, sorte peberkorn.

Desuden blev der lagt to grønne slanke chilipeber i hvert glas. Låget sættes på, og inden de to store glas sættes i køleskab, skal de lige køles af nogle timer.

Syltning af rødbeder

Mens jeg har ordnet agurkerne, har jeg allerede trukket en mindre spandfuld rødbeder op i urtehaven. Det er sket ved en udtynding, hvor jeg i første omgang tager de største rodfrugter. Toppen skæres af og anbringes i komposttønden.

Derefter skylles rødbederne og anbringes i tre gryder efter størrelse. Hvis man gør det, behøver man ikke være bange for at de mindre rødbeder bliver kogt færdige før de store rødbeder.

Efter kogningen (sørg for at rødbederne er rigtig godt møre) hældes iskoldt vand over dem. Ved chokket kan du nu med hænderne gnubbe skinnet af rødbederne, samtidig med at rodspidsens skæres af og den anden ende, hvor bladene har siddet pudses.

Rødbedelage

Nu skæres rødbederne i skiver af knap en halv centimeters tykkelse og anbringes i fire glas. Glassene er ligesom ved agurke syltningen skyllet i kogende vand efterfulgt at skylning med atamon.

roedbeder-syltning-have-hoestNår der bruges atamon i alle glas er det for at undgå mugdannelse.

Mens rødbederne står klar i glassene, skal der koges en lage til disse. Den består også af en halv liter vand 400 gram eddike samt cirka 500 gram sukker. Der tilsættes også sorte peberkorn samt fem til seks stykker små tørrede nelliker.

Derefter tilsmages lagen, så den ikke blive hverken for sur eller for sød.

roedbeder-agurker-syltning-have-hoestAfkøling af rødbederne

Når tilsmagningen er slut overhældes rødbederne i glassene med den kogende lage.

Der sættes låg på glassene, og inden de sættes i køleskab, skal de lige køle af et par timer.

Nu venter der så et par måneder i køleskabet, inden vi kan begynde at spise af de syltede agurker og rødbeder. God appetit.

Senest ændret Tirsdag, 16 august 2016 10:42

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.