Det er derfor vigtigt, at vi lytter efter vores krop og stimulerer den efter behov. Vi har fundet frem til tre anderledes former for hygge, der kan være med til at gøre netop dette.
LÆS OGSÅ: Mad og motion skal planlægge
En anderledes hobby
Mange mennesker har en eller anden form for hobby, som de går op i, måske endda uden at vide det. Ens hobby kan være alt lige fra hækling, over fascinationen af jagtknive og til at heale dyr. Det unikke ved en hobby er, at der altid er nogle rundt om i verden, som deler samme interesse.
Netop derfor kan det være et glimmerende projekt at give sig i kast med at dele sin viden med resten af verden, da dette både giver muligheden for at lære at udtrykke sig på andre måder, lære fra andres erfaringer og dele sin passion med ligesindede. Dette kan gøres igennem flere forskellige medier, herunder også sociale medier eller online blogs.
Vælger man de sociale medier, er det afgørende, at man finder ud af med sig selv, hvilket socialt medie, man vælger at arbejde med. Der er nemlig forskellige krav og arbejdsmåder til de forskellige sociale medier. Vælger man Youtube, så kræver det et videokamera eller en anden form for videoprogram, der kan producere en form for video. Vælger man Instagram, er behovet for ens tekniske kunnen væsentligt mindre. Hertil skal der kun bruges korte tekster og et billede, der hænger sammen med ens tekst.
Skulle den personlige online blog være mere tiltalende, så kræver denne en smule mere arbejde. Til gengæld giver denne løsning større mulighed for at personliggøre ens egen side, samt at man selv kan bestemme den type indhold, der skal være på siden. For at komme i gang med sin hjemmeside, skal man finde et godt webhotel og det domænenavn, man ønsker.
På opdagelse i storbyen
Hygge behøves nødvendigvis ikke være begrænset til hjemmet. Vi har mange gange også brug for et sceneskift, og nye oplevelser oveni hatten. Derfor kan det være en oplagt idé at tage ud til de forskellige storbyer og gå på opdagelse. Dette kan gøres, selvom man måske bor i nærområdet. Der vil altid være nye butikker eller områder, man ikke lige har udforsket før. Alt er en oplevelse for den med øjnene åbne!
De to mest oplagte måder, hvorpå man kan gribe denne aktivitet an, er enten ved at hive de gode vandresko frem og finde et turistkort over den givne by, eller ved at finde cyklen frem. På cyklen får man også mulighed for at dække et større område, og så giver det et helt andet indtryk af stedet, når man bevæger sig rundt på cykel.
Står man i den situation, hvor man ikke lige ejer en cykel eller ikke har mulighed for at have denne med på rejse, er der mange muligheder for at leje en cykel. Det er utroligt nemt at finde et sted, hvor man kan leje diverse cykler. Søger man enten på "rent a bike copenhagen" eller "lej en cykel København", kommer der mange resultater frem.
Lyt og Lær
En af de bedste måder, hvorpå man kan stimulere sit sind, er ved at lære noget nyt eller diskutere forskellige emner med andre og dermed opleve andre folks tankegang. Den traditionelle tilgangsmåde til at opnå dette er ved at læse bøger. Det er dog ikke alle, som kan finde tiden eller koncentrationen til at læse en bog fra start til slut.
Dette skal selvfølgelig ikke holde en tilbage fra at opleve de store mængder af viden, oplevelser og tanker, som andre mennesker har tænkt eller gjort sig igennem tiden. Derfor er der et glimrende alternativ til netop dette – lydbøger.
Lydbøger giver adgang til præcis den samme information, som man ville modtage fra bogen i fysisk format. Lydbøgerne giver dog også lytteren mulighed for at lave andre aktiviteter på samme tid. Rengøringen eller madlavningen kan nu blive en smule mere interessant, ligesom turen i metroen til arbejde.