Rejser

Af journalist Aage Krogsdam

Der er lagt op til en kæmpe fest med candyfloss og popcorn, når Annette Heick, Gry og Lonnie Devantier synger Melodi Gran Prix-klassikere på Plænen i anledning af Tivolis 181-års fødselsdag den 15. august. Fødselsdagen byder også på det verdenskendte balletkompagni New York City Ballet, som danser i Koncertsalen, mens Pantomimeteatret viser to forestillinger, heriblandt fortolkningen af H.C. Andersens Klods-Hans. Forlystelseshaven åbner klokken 11.00, og frem til klokken 15.30 uddeles der også vouchers til candyfloss og popcorn ved Plænen, som er inkluderet i entréprisen.

På plænen byder sangerinde, skuespiller og entertainer Annette Heick velkommen til Syng Med klokken 19.00. Sammen med sangerinden Gry, der vandt danskernes hjerte med sit ikoniske rejehop, til lyden af Kloden Drejer, og Lonnie Devantier, der vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen Hallo Hallo.

I år fejrer Tivoli-Garden deres 180-års jubilæum, og den deltager også i fødselsdagsfejringen. Der vil være en strøgparade, der traditionelt starter ved Kongens Nytorv og slutter ved Tivolis Hovedindgang, som kan opleves kl. 15.30. Senere på dagen vil der være en medaljeoverrækkelse på Plænen, hvor gardere, der har nået pensionsalderen på 16 år, vil blive anerkendt. Ud af de knap 100 gardere er der 12, som går på pension og derfor modtager en medalje.

Et af verdens ypperste og mest anerkendte balletkompagnier New York City Ballet gæster Tivolis Koncertsal klokken 20.00. Det amerikanske balletkompagni, som lige nu fejrer 75-års jubilæum, betragtes som et af verdens førende.

Derudover kan gæster opleve den klassiske pantomime Harlekin Mekanisk Statue klokken 18.30 efterfulgt af balletforestillingen Klods-Hans på Pantomimeteatret. Den prisbelønnede koreograf og solist ved Den Kongelige Ballet Tobias Praetorius står bag koreografien. Musikken er skrevet af komponist, dirigent og tv-vært Philip Faber, og H.M. Dronning Margrethe har lavet scenografi og kostumer. Forestillingen om bondedrengen Hans og hans to brødre, der alle tager op på slottet for at søge lykken og vinde prinsessens hjerte, kan ses klokken 20.00.

Klokken 22.00 fortsætter festlighederne ved Tivoli Søen, hvor Tivoli illuminationer vil forvandle området med musik, ild, lasere, lys og røg. Festlighederne slutter af med et storslået fødselsdagsfyrværkeri klokken 22.45 ledsaget af musik af H.C. Lumby, specielt sammensat til fødselsdagen.

Af journalist Aage Krogsdam

De tre danske forlystelsesparker Tivoli, Dyrehavsbakken og Faarup Sommerland hører til nogle af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark. I 2024 besøgte mere en 5 millioner gæster de tre parker. På den anden side af Kattegat finder vi Sveriges største forlystelsespark, Liseberg (Skandinaviens største) med et besøgstal på cirka 3 millioner. Mange danskere besøger hvert år Liseberg, og den svenske park er – udover at være interessant i sig selv - også en spændende sammenligning med de danske parker, og så har Liseberg ovenikøbet en dansk chef.

Efter halvandet års gennemgribende renovering til en pris af cirka 150 millioner kroner er Radisson Blu Scandinavia på Amager nu klar til at åbne hoteldørene

Af journalist Aage Krogsdam

Af journalist: Aage Krogsdam

På fredag slår Tivoli dørene op til en ny sæson, som løber til den 22. september. Af nyheder kan nævnes, at Rutschebanen fylder 110 år i år, og en ny Klodshans-ballet har premiere på Pantomimeteatret, hvor Dronning Margrethe har lavet scenografi og kostumer, og tv-vært og komponist Philip Faber står bag musikken.

Af journalist: Aage Krogsdam

Bravo Tours sender igen danske turister til den portugisiske øgruppe i Atlanterhavet, Azorerne. I år bliver det til "Verdens førende adventure rejsemål", som Azorerne blev kåret til ved World Travel Awards.

Af: Journalist Aage Krogsdam

Roskilde lufthavn ved Tune blev indviet i april 1973 og planen var, at den skulle være aflastningslufthavn for Kastrup sammen med tre andre lufthavne i Nord- og Østsjælland. En ved Helsingør, en ved Hillerød og en ved Køge. Men på grund af blandt andet oliekrisen blev planerne skrinlagt. I stedet har lufthavnen igennem årene udviklet sig til at blive hjemsted for landets største og bedste flyveskole samt hjemsted for privatfly, taxiflyvning, VIP-flyvninger samt flyvninger for forsvaret samt for et par år siden også hjemsted for det nye charterflyselskab Airseven.

Det fortalte direktør i Roskilde Lufthavn, Jesper Rasmussen, forleden en gruppe journalister med flere, som havde taget imod indbydelsen fra Danske Rejsejournalister og Danske Flyvejournalister til et halvdagsbesøg i lufthavnen.

"De store planer blev skrinlagt og lufthavnen har lige siden udviklet sig at tage sig af privatflyvninger og taxiflyvninger m.v., og det er i høj grad med til at aflaste Københavns Lufthavn i Kastrup", sagde Jesper Rasmussen videre.

Tekst og fotos: Journalist Aage Krogsdam

Den gamle dame, det agtværdige hotel Grand, som oprindeligt blev opført i 1890, og som ligger på hjørnet af Vesterbrogade og Reventlowsgade er blevet renoveret. Det har indvendig gennemgået en forvandling uden sidestykke og fremtræder nu i en ny luksusudgave med et moderne udseende, men hvor arkitekten har respekteret den gamle arkitektoniske stil. Hotellets renovering var værd at vente på, selvom den tog tre år. Hotellet blev genåbnet i april i år og har fået et flot look i diskrete farver, hvor der ikke mangler noget kvalitetsmæssigt i valg af materialer, og hvor indretningen er hyggelig og intim, så alle føler sig hjemme på hotellet, hvad enten det gælder lobbyen, restauranten, baren, værelserne eller på tagterrassen på 6. sal med en bar og hyggelige borde og stole. Fra toppen kan man nyde udsigten over dronningens by København. Alt indvendigt i hotellet er blevet renoveret og de hyggelige værelser fra 8 kvadratmeter til suiter på 6. sal på 20 kvadratmeter - i alt 162 værelser - fordelt på syv forskellige kategorier har alle et feminint look i god tråd med historien om efternavnet Joanne.

"Navnet Joanne kommer fra vores investors svigermor, som hedder Joan.

Vores Joanne er en fiktiv person, som vi har opbygget vores storytelling omkring. Joanne er i virkeligheden en berejst kvinde, og Grand er hendes hus, og her har hun hjemtaget en masse ting fra alle sine rejser. Personalet på Grand Joanne er et symbol på Joannes børnebørn, som passer på huset. Kokkene i køkkenet laver mad ud fra inspiration fra Joannes rejser, så her er retter fra hele verden, ligesom kokkene kommer fra mange forskellige lande rundt omkring i verden.

Alle nips på hotellet er et symbol på souvenirs, som Joanne har haft med hjem fra rejserne.

Man kan sige, at Joanne er husets sjæl" fortæller Sales og Relations Manager Emma Kjeldal.

Man kan sige, at hotellet indvendigt har fået et mere feminint design end tidligere. Grand hotel var tidligere ejet af Arp. Hansen gruppen men blev i 2017 solgt til den svenske hotelkoncern Midstar, som drev hotellet videre frem til 2020, hvor renoveringen startede. Det er den svenske indretningsarkitektvirksomhed Spik Studiosint, der har udviklet konceptet til en slags livsstilshotel, der er åbent 24 timer i døgnet.

Det blev markeret for nylig, da den afgående formand for Dansk Sygeplejeråd plantede et egetræ på hotellets grund ned mod fjorden

Af journalist Aage Krogsdam

Det er i år 16. gang, at Tivoli arrangerer Halloween. Over tre uger bydes der på over 22.200 græskar, hekse, dobbelt op på uhygge i Villa Vendetta i H.C. Andersen Slottet og i Det Hjemsøgte hus, samt udskæringer af Danmarks største græskar. Og meget mere.

Stjernedanserne fra det verdenskendte Alvin Ailey American Dance Theater bryder ud af Tivolis Koncertsal, hvor de ellers optræder, når de under åben himmel søndag den 27. august klokken 20.30 danser signaturværket Revelations på Plænen.