Ferie i afslappede og eksotiske Thailand

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Thailand har det hele, og ikke langt fra turistomåderner kan man finde små fiskersamfund. Thailand har det hele, og ikke langt fra turistomåderner kan man finde små fiskersamfund.

REJSER TIL ASIEN: Thailand er blevet en af de mest populære rejsemål for danskere de seneste 10 år, og det er ikke svært at forstår hvorfor.

Thailand byder på en masse kulturelle oplevelser og en meget venlig befolkning, som du ikke kan undgå at holde af.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til en lang ferie

Her har vi lavet en lille guide til dem, som overvejer at tage til Thailand, der kan inspirere alle – både dem, som aldrig har besøgt fantastiske land, og dem, der har været der før.

Ferie hos en venlig befolkning

Thailændere har en helt naturlig charme, som man ikke kan finde andetsteds. Thailands kultur bygger på den buddhistiske tro, hvilket har en betydning for, hvordan de ser verden og andre.

Thailændere er normalt meget ydmyge og nede på jorden, da buddhismen fortæller dem, at de skal være ydmyge og hjælpsomme mod andre mennesker. Hvis du spørger om vej i Thailand, så vil en indfødt hellere vise dig en forkert vej end at indrømme, at personen ikke ved det.

Derudover er det ildeset at "skabe sig", så hvis du som turist laver en scene på gaden eller på restauranten, så skal du vide, at det bestemt ikke er noget, de bryder sig om, og ligeså snart du hæver stemmen, taber du diskussionen i deres øjne. Thailændere er altså bestemt en rolig befolkning!

God og billig mad i Thailand

Den bedste mad findes ofte hos gadekøkkenerne - de europæisk- og kinesiskinspirerede restauranter er sjældent en succes. At bestille en pizza eller burger ville nærmest være ærgerligt at bestille i et land med så lækker, lokal mad.

Thailand er også kendt for at servere lækre retter med især fisk og kylling, så det anbefales klart at holde sig til den lokale mad og holde sig fra alt det, du alligevel vil kunne få herhjemme.

Oplev i stedet deres fantastiske cuisine - den mad er samtidigt langt billigere end det sædvanlige "turist-mad". Det thailandske gadekøkken er fantastisk, og selvom du ikke har lyst til at springe ud i suppe med fiske- eller kyllingehoved, så er der mulighed for at smage en masse lækre og overskuelige nudelretter.

gud-thailand-rejser-ferie-tempelFlere rejser til Thailand

Hvis man vil opleve det "rigtige" Thailand, så skal man gøre det nu. Thailand er et meget populært rejsemål, især blandt skandinaver, russere og kinesere. Derfor kan det være svært at finde de helt autentiske områder, hvis man rejser dertil som turist. Hvis man ender med at bo i de mere turistede områder, som de fleste gør på deres ferier, kan det virkelig godt anbefales enten af arrangere en guidet tur til de mere lokale områder, eller selv leje en bil eller scooter, for at se noget af det mere autentiske Thailand.

Eksempelvis minder Phuket og Koh Samui, som er utroligt populært blandt udlændinge, efterhånden mere om Ibiza. Det kan nogle gange være svært at tro, at man rent faktisk befinder sig i Thailand, da det nemt ville kunne blive forvekslet med diverse andre turistdestinationer.

Vil man langt væk fra turisterne men stadig forblive i Thailand, er det nordlige Thailand et godt sted at besøge. Eksempelvis er der provinsen Nan. Dette sted tager thailænderne selv hen, hvilket altid er et god tegn, hvis man går efter områder, der ikke er så turistede. Turismen har endnu ikke fået sit greb i Nan, og her kan du virkelig se, hvordan det "rigtige" Thailand se ud.

Skal man væk fra de lækre strande og rolige omgivelser, er Bangkok oplagt at besøge med sin naturlige kaotiske charme. Selvom man finder folk på både charterrejser, studierejser og oplevelsesrejser der, så er byen så enorm, at det ikke bliver bemærket på samme måde.

Vælg ferie i Thailand

Thailand har det hele - lige fra koralstrande til de mest fantastiske templer og festlige øer. Selvom turismen er voldsom, så har Thailand ikke mistet al sin charme. På en eller anden måde så tilbyder Thailand bare hele pakken – fest, afslapning og kultur. Om du er backpacker eller på familieferie, så kan du nemt finde oplevelser, der passer til lige netop dig. Thailand er et ferieparadis for dem, som elsker at blande solbadning med oplevelser.

Samtidigt kan du få ekstremt meget for dine penge, og hvis du i værste tilfælde skulle have svært ved at få skrabet pengene til turen sammen, kan du nemt udleje dit tomme værelse eller bolig, mens du er af sted. Et ledigt værelse i København og mange andre steder i Danmark er eftertragtet, og du hurtigt få råd til din rejse på denne måde.

Hvis du mangler at komme i den helt rigtige stemning og se, hvordan en rejse til Thailand virkelig kan se ud, Thailand, kan du nemt få inspiration fra diverse blogs lavet af danskere, svenskere og englændere, der har bosat sig derovre, og som skriver om deres oplevelser og tips. Det er ganske god læsning. Hvem ved, måske ender du selv med at blive helt forelsket i landet og overvejer at flytte dertil?

Udlændinge bosætter sig i Thailand

Flere og flere flytter til Thailand, hvilket er noget, man godt kan forstå, men desværre er det blevet så populært, at den thailandske regering har sat regler, som gør det svært for turister at eje jord i Thailand.

Derfor kan det betale sig, at man lige tager fat i sin advokat i Vejle, København eller hvilken som helst anden by, som man bor i, for at få hjælp under denne proces – der er helt sikkert områder, som din advokat kan hjælpe dig med.

På trods af turisterne kan du sagtens få en billig, skøn og oplevelsesrig rejse til Thailand, der kan byde på lidt af det hele - det autentiske, det kulturelle og det festlige.
spart

Senest ændret Onsdag, 08 februar 2017 12:04

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.