Aftalen giver Icelandairs pasasgerer, på begge sider af atlanten, endnu flere destinationer at vælge i mellem, men set med skandinaviske øjne er det naturligvis WestJets canadiske og amerikanske destinationer der er interessante. WestJet har over 80 destinationer i Canada, USA, Mellemamerika og Caribien fra Toronto og andre canadiske storbyer.
Icelandair annoncerede fornylig, at ruten til Toronto bliver helårsrute og samarbejdet mellem Icelandair og WestJet skal ses som endnu et positivt tiltag. UdoverToronto, flyver Icelandair også til Halifax, Canada tre gange om ugen i sommermånederne. Icelandair har ekspanderet på det nordamerikanske marked de sidste mange år og nyeste destination Anchorage, Alaska åbner i maj i år.
Samarbejdet med WestJet er helt i tråd med Icelandairs strategi om uafhængighed på den ene side og på den anden side, at være åbne over for at samarbejde med andre selskaber. Icelandair har aftaler med Finnair, SAS, Alaska Airlines, JetBlue, Frontier og nu også WestJet.
Icelandair har 11 nordamerikanske destinationer: New York (JFK), Newark, Boston, Washington D.C., Minneapolis/St. Paul, Orlando, Seattle, Denver, Anchorage (fra maj 2013), Toronto og Halifax – sidstnævnte to i Canada.