Hvis man er til fart over feltet og udfordrende off-road motorsport, så er der eksempelvis den 1. juni mulighed for at deltage i Rhino Charge. Konkurrencen minder om orienteringsløb. Der er 13 poster i et meget svært terræn på størrelse med 14.000 fodboldbaner.
Med kort og koordinater skal man i løbet af 10 timer fra startpositionen med kort og kompas finde så mange poster som muligt på den korteste rute.
Det er organisationen Rhino Ark, der vedligeholder de lokale økosystem og derved skaber bedre forhold for udsatte næsehorn, der på denne måde indsamler penge til formålet. Se mere om den spændende konkurrence på www.rhinocharge.co.ke.
Lake Turkana
For dem, der ikke er til fart over feltet, er der i det nordvestlige Kenya den 13.-15. juni mulighed for at opleve det traditionelle Afrika.
I de tre dage holdes den årlige kulturfestival, hvor 10 af de lokale stammer, der lever ved søen, viser deres kultur og traditioner. Med traditionelle dragter, spektakulære danse, fascinerende musik, håndværk og historier guides gæsterne ind i en tid, der er ved at være forbi
Den meget smukke Lake Turkana er næsten 40 kilometer lang. Området er kendt for sit rige fugleliv, og ornitologer fra hele verden kommer hertil for at se de spektakulære syn af store fugleflokke. Søen kalde også for Jade-søen på grund af det turkisfarede vand. Se meget mere om dette paradis på www.laketurkanaculturalfestival.com.
Kenya i to tempi
Udgivet i RejserBLIXENS LAND: Kenya er for mange danskere ensbetydende med Karen Blixen og hendes oplevelser. Og det er skam også et storslået land, der kan opleves på vidt forskellig måde.
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.