Den japanske millionby Kyoto, der ligger i den sydvestlige del af landet cirka 500 km fra Tokyo, blev verdenskendt på grund af klimakonferencen for nogle år siden. Men ud over at være kendt for denne epokegørende konference, så er Kyoto også kendt for at være Japans gamle kejserby med over 2000 templer. De mange templer af forskellig størrelse og skønhed fortæller alle om Japans historie og spændende kultur gennem flere tusind år.
LÆS OGSÅ: Den grønne ø Irland
Templerne ligger i flot anlagte parker, og under en tur besøgte jeg 7 af de mest berømte og spændende templer i den store by. Her omtales enkelte af dem.
Ryoanji Templet er med på listen over verdens kulturarv på Unescos liste. Det mest karakteristiske ved dette tempel er den lille have med 15 små klipper – de største er ikke mere end 50x100 centimeter - placeret rundt på et bed af hvidt groft sand på cirka 250 kvadratmeter. Denne stenhave ved navn Zen er en kontrast til de kæmpemæssige parker med søer, blomster, træer og buske, som blev anlagt ved mange af de store templer i middelalderen.
Væggene omkring stenhaven er lavet af ler kogt i olie. Stedet bruges til stille meditation for de besøgende. I følge traditionen skal haven være anlagt af en digter og gartner ved navn Soami i begyndelsen af 1500-tallet netop med henblik på åndelig meditation.
Bag templet ligger det store tempel med mange bygninger og rum. Hele komplekset ligger i en stor park med en sø og med en lang række mindre selvstændige templer placeret rundt omkring med masser af røde og hvide kirsebærtræer, som må være et smukt syn om foråret, når det hele står i fuldt flor.
Den gyldne pavillon fra 13-hundrede-tallet
Et andet af de berømte templer i Kyoto er Kinkaku – den gyldne pavillon, som indgår i det store tempelkompleks Rokuon-Ji, som også er på Unescos liste over verdens kulturarv. I 1220 var pavillonen beboet af Kitsune Saionjif, men senere tjente det formentlig som en slags aftægtsbolig for shogun Yoshimizu fra Ashikaga. Senere blev pavillonen lavet om til et tempel. Det gyldne tårn har tre forskellige slags arkitektur i tre etager. Taget med en kinesisk fugl Phønix på toppen er lavet af et slags skiffertag af meget små tegl. Overalt er templet belagt med bladguld, og den flotte bygning spejler sig smukt i den lille sø med flere øer.
I middelalderen blev de omkringliggende bygninger ødelagt, men parken med søerne og den gyldne pavillon blev bevaret. Efter flere restaureringer de senere år ser den gyldne pavillon og parken ud som for flere hundrede år siden - utrolig smuk.
Med masser af åkander i søen og flotte blomster og planter i parken, hvor flere træer er beskåret efter bonsaimåden - den specielle måde, som man beskærer træerne på, så grenene former små klasser af grene. Herhjemme kender vi kun bonzai fra mindre japanske haver rundt om i Danmark, men i de japanske tempelparker og også udenfor parkerne ses bonzai-træer i op til 15 meters højde.
Rundt i parken ses flere mindre statuer, hvor der kastes mønter hen omkring en lille skål. I følge japansk overtro bringer det nemlig held, hvis man med mønten rammer den lille skål i midten medlem statuerne.
LÆS OGSÅ: Alle har ret til en ferie i Asien
Kejsernes palads
Et andet tempel i byen er det kejserlige palads – Kyoto Imperial Palace. Det blev oprindeligt bygget i 794. Det er imidlertid gennem årene brændt en halv snes gange men genopbygget hver gang. Det skal i den forbindelse nævnes, at alle templerne i Kyoto er bygget af træ og derfor nemt kan blive antændt og brænde. Og således også det kejserlige palads.
Det nuværende palads er fra 1855 og ligger ikke helt samme sted som det oprindelige palads. For at komme ind på området skal vi gennem en høj mur, og man skal ind på et kontor og søge om adgang til at komme med på en af de to daglige guidede ture rundt i paladset. Også dette palads ligger i en kæmpepark med flotte blomster, buske og træer. Der er masser af bænke, hvor de besøgende kan sætte sig og meditere og/eller slappe af i skyggen under de store flotte bonsai-træer. I det 19. århundrede flyttede kejserens sin residens til Tokyo, og i dag benyttes dette palads til officielle ceremonier og besøg.
Kiyomizudea templet ligger på en bakketop i udkanten af Kyoto med udsigt ud over byen. Det er karakteristisk med sin røde farve. Placeringen hævet over byen med den flotte udsigt betyder, at templet er meget besøgt af turister. Fra offentlige transportmidler og parkeringsplads skal man gå en halv kilometer op ad en gade med masser af souvenirbutikker, som også er velbesøgt af turisterne.
Karakteristisk for alle templerne er, at man skal tage sit fodtøj af under rundgangen indvendig i bygningerne, hvor der ofte findes flere hundrede år gamle malerier på væggene. Ofte naturmalerier med meget enkle motiver og i lidt mørke og dystre farver.
Selvom mange turister fra vesten besøger templerne, har man dog endnu ikke fundet ud af at vesterlændingenes fødder er større end japanernes. Derfor kniber det med at finde slippers, der passer især til mændene. De er alt for små disse slippers, men det må man leve med. Ellers må man gå barfodet rundt.
Eksotiske fødevarer
Men Kyoto - der er Japans tredjestørste by - har også andet at byde på end templer. Det store indkøbscenter "TheTube " ved hovedbanegården er et besøg værd med masser af butikker og et gigantisk varehus. Down Town er der et område med en lang række spændende restauranter. Man bør også besøge nogle af de store fødevaresupemarkeder, hvor der findes et utal af færdigretter, ikke mindst med sushi og shima samt frugt, grønt, kager og alle former for syltede frugter.
Fakta boks
Japan: 377.000 km2 130 mio. indbyggere
Kyoto: 1.5 mio. indbyggere
Byens pragtfulde tempelparker har masser af blomster og flotte og skyggeulde træer.
Byens renlighed – fortovene ser ud som om de er nyvaskede og uden papir og stort set uden cigaretskod og uden graffiti.
Infrastrukturen virker perfekt, busser og undergrundsbane kører til tiden.
Med den hurtige Shinkansen (op til 320 km /timen) tager det mindre end 1½ time fra Tokyo.
Rejsetid fra Danmark til Japan cirka 11 timer
Prisniveau fra 5000 kr. tur/retur.
Varmt og op til 35 grader om sommeren i Kyoto