Skildpaddeøens fantastiske natur

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Den græske ø Zakynthos kaldes også for Skildpaddeøen. Den græske ø Zakynthos kaldes også for Skildpaddeøen. Foto: Star Tour.

GRÆKENLAND: Til næste sommer vil danskerne få endnu flere muligheder på det græske menukort, idet Star Tour nu åbner for rejser til øen Zakynthos fra København.

- Zakynthos er en lidt overset perle, der ligger tæt på Korfu og har de samme grønne kvaliteter. Størstedelen af gæsterne er par, der gerne vil opleve det "lille Grækenland", siger Nikolai Johnsen, der er pressechef for Star Tour.

Naturoplevelse for dyreelskere

Den lille græsk ø i det Ioniske Hav, som af dyrerelskere ofte omtales som Skildpaddeøen, på grund alle de skjoldbærende dyr, der hvert år yngler på stranden i bugten ved byen Laganas.

Padderne migrerer tusindvis af kilometerudelukkende for at finde frem til den lille græske ø, hvor man som turist har gode chancer for at opleve det langsomme dyrs rejse.

Man skal dog tage nogle forholdsregler for at sikre en minimal en minimal indflydelse på det skrøbelige dyreliv

Besøg en ægte smuglergrotte

Et yndet udflugtsmål for de mange par er den mest pittoreske strand af dem alle i form af Smugglers Cove.

Stranden er omsluttet af høje klippeformationer med grøn bevoksning i smuk kontrast til det safirblå vand.

Det er formentlig Grækenlands mest affotograferede strand, og mange tager billeder i selskab med det vaskeægte smuglerskib, hvis vandrerhistorierne om skibets oprindelse ellers taler sandt.

Tag vandrestøvlerne på

Ønsker man at opleve endnu mere i ferien, kan man kombinere den med en uges strandferie, hvor man blandt andet vandrer op til klostret Skopiotissa, hvorfra der er 360 graders panoramaudsigt over landskabet.

Forslag til seks rejsemål for voksne og børn på Zakynthos

• Laganas – øens største strandrejsemål med restauranter, forlystelsesliv og en lang sandstrand

• Kalamaki – Rolig og børnevenligt ved den livlige by Laganas

• Argassi – god beliggenhed til dem, der vil have både strand og by. Tæt på Zakynthos by

• Alykanas – ved en sandstrand, hvor havet skifter fra dybblå til turkis

• Vasilikos – flere fine strande som en perlerække rundt om en halvø i landlige omgivelser

• Tsilivi – hyggelig ferieby med børnevenlig, lavvandet sandstrand

Senest ændret Søndag, 29 november 2015 16:50

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.