Rublen er kollapset og det er blevet næsten 90 procent dyrere for russerne at holde ferie i Thailand, Spanien eller et andet sted med sol og varme.
Præsiden Vladimir Putin regner med, at krisen kan vare op til et par år, men hvad der er skidt for den ene, kan jo være godt for den anden.
Turister bliver hjemme
Faldet i antallet af russiske turister er på Phuket på over 40 procent, og andre steder i landet er det endnu værre med fald på helt op til 70 procent. Russiske rejseselskaber har aflyst over halvdelen af de sidste rejser til Phuket denne vinter.
Tenerife melder også om nedgang på over 20 procent af gæsterne fra Rusland, og da 90 procent af alle russiske turister vælger Tenerife, er det et betydeligt antal.
Samme klagesang lyder fra Sharm el-Sheikh i Egypten, hvor russiske turister er faldet til det halve.
Myndighederne har fjernet en turistskat på 25 dollars per gæst (som danskerne stadig må betale), yder tilskud til de selskaber, der har tomme sæder og givet lavere priser på landinger.
Billig ferie
I 2010 til 2014 steg antallet af russiske turister lodret, og hotelpriserne fulgte med. Nu er mange "russiske" værelser uden gæster, og derfor er hotelejerne til at tale med.
- For hele denne vinter har vi sikret os værelser til gode priser – godt understøttet af at vi har vores helt egne koncepthoteller, som dækker op mod 50 pct. af vores behov. Det gør os knapt så sårbare rent prismæssigt som andre danske turoperatører, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.
Mere for pengene
Færre turister giver også mere for pengene på turiststederne, og fokus er flyttet fra mest at være på russerne til at komme alle gæster til gavn.
- Det er bedre at satse på skandinaver og ikke mindst danskerne – de er mere stabile gæster, som flere hotelejere siger til avisen Phuket Gazette. Mellem januar og september besøgte 121.171 danskere Thailand – en fremgang på 2,2 pct. eller 2.603 i forhold til samme periode i 2013, fortæller Torben Andersen.
Thailand havde i 2014 Thailand 24,7 millioner turister mod 26,7 millioner i 2013 - altså et samlet fald i turistindtægterne på 5,8 procent.