Dette Bountyland har dog været uden for de fleste danskeres rækkevidde på grund af en høj pris for rejsen og en lang transporttid på op til 20-28 timer.
Rejsetiden til Maldiverne
Primo Tours har imidlertid sat sig for at halvere rejsetiden til de billedskønne øer, og det betyder samtidig også lavere priser for rejsen.
- Som det hidtil eneste charterselskab i verden har vi været så heldige at få mulighed for at lave en aftale med en større, privatejet lufthavn på Maldivernes største, fortæller direktør Bjarke Hansen.
Primo Tours' gæster kan derfor flyve direkte fra Billund og undgå turen over København og mellemlandingen i Dubai.
- Så hvor man tidligere landede i Male lufthavn på Maldiverne og derfra skulle videre med vandflyver til ens resort, så sender vi gæsterne direkte ud til resortet. Den direkte vej er jo også altid den billigste, siger Bjarke Hansen og ler.
Ferie med sol og vand
Har man valgt Maldiverne som rejsemål for dette års ferie, så har Primo Tours to muligheder.
Det ene resort ligger på samme ø som den lufthavnen, det andet blot fem minutters sejlads væk.
Der er gode muligheder for aktiviteter begge steder, og hvis man kan lide at windsurfe eller sejle i kajak, så er man kommet det rigtige sted hen. Vil man bare dyrke solen og bade, så findes der ikke et skønnere Bountyland.
- De mest fascinerende oplevelser venter på én, når man tager sin snorkel på og lægger sig i vandoverfladen i det altid ca. 30° varme vand. Her er fisk i alle afskygninger, størrelser og fantastiske farver, ligesom man også kan være heldig at se de store havskildpadder boltre sig i det blå og rene vand, fortæller Bjarke Hansen.
En tur til Maldiverne vil ligge i underkanten af 10.000 kroner og opefter.