I går kørte en mor i alt for høj fart på en skolevej ved Gildbroskolen i Ishøj. Som om det ikke var nok, var hendes eget barn i bilen ikke spændt godt fast, og det kom til at koste hende dyrt.
Nogle færdselsbetjente lavede nemlig fartkontrol på stedet, da skolebarnets 29-årige mor kom fræsende i meget høj fart, og de standsede hende på stedet.
Da de åbnede bilen, så de hendes 7-årige søn på forsædet - uden at være korrekt spændt fast eller i et godkendt barnesæde. Den 29-årige mor havde heler ikke sit kørekort med, og da hun efter mødet med skolestartpolitiet kørte væk, skete det mod ensretningen ved parkeringspladsen på sønnens skole. Samlet pris: 6.000 kroner plus et klip. Og det var endda uden at bilens fart blev medregnet, da betjentene ikke fik den mål.
- Det bekymrer mig, at en forælder på den måde udsætter sit eget barn og alle andre små skoletrafikanter for fare – og jeg vil gerne opfordre til, at bilister tænker på andres ve og vel i trafikken. Kør pænt ved skolerne, siger politikommissær Erik Radmer Jensen, leder i Københavns Vestegns Politis færdselssektion.
Politikommissæren gør i øvrigt opmærksom på, at Københavns Vestegns Politi og andre i de næste tre uger har opmærksomheden rettet på de små trafikanters sikkerhed med kontroller – ikke mindst fartkontroller – ved skolerne.
Mor fik kæmpebøde ved skole
Udgivet i FamilielivTANKELØST: I de næste tre uger har blandt andre Københavns Vestegns Politi fokus på de nye trafikanters sikkerhed lige ved skolerne. Den ekstra opmærksomhed har allerede kostet en mor seks tusinde kroner i bøde.
Tagget under
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.