Under sloganet "Vi er klar til forretninger" var en delegation fra De vestindiske øer for nylig på en charmeoffensiv i Skandinavien, og i den anledning havde deres repræsentant i Skandinavien, Atlantic Link, inviteret til pressemøde. Atlantic Links direktør Karin Gert Nielsen præsenterede de to gæster Commissioner Joe Boschulte og Assistant Commissioner Alani Henneman-Todman fra Visit US Virgin Island.
De kunne fortælle, at man de sidste to år under COVID-19 har været i gang med en omfattende genopbygning af både infrastruktur og hoteller, således at de smukke øer nu er klar til at tage imod danske turister. Øernes turistindustri har i høj grad fokus på Danmark, som igen er et marked, man satser stort på.
"Som turismesegment har danskerne altid haft en enorm betydning for Vestindien. Ud over amerikanerne selv, så er Danmark det klart største internationale marked i forhold til, hvor mange turister vi sender til øerne. Når man dertil lægger, at vi bruger flest penge og tilbringer flest nætter per turist, så siger det sig selv, at den danske turisme har en stor betydning for den lokale økonomi. Derfor vil vi uden tvivl se en øget vestindisk tilstedeværelse på det danske marked fremadrettet. Man er igen klar til at satse på den internationale turisme, og her kommer man ikke udenom, at Danmark er deres vigtigste marked", siger Karin Gert Nielsen, Atlantic Link.
I 2020 to millioner besøgende
De tre tidligere danske øer St. Thomas, St. Crux og St. John, der samlet er på størrelse med Mors, var før COVID-19 et yndet turistmål for næsten tre millioner turister, heraf omkring 80 procent fra USA. Hovedstaden på øgruppen er i dag Charlotte Amaliee på St. Thomas, der indtil 2020 årligt blev anløbet af over 450 krydstogtsskibe medbringende over 2 millioner turister til øgruppen.
Øerne har da også meget at byde på, især for danskerne, hvor man i dag møder den caribiske kultur og den danske historie gennem 250 år. På øerne lever godt 100.000 mennesker, stort set alle efterkommere af de slaver, som danskerne og andre kolonimagter hentede i Afrika og sejlede til øerne i perioden fra 1670 og frem til 1848, hvor slaveriet blev forbudt. Over 100.000 sorte slaver blev hentet i Afrika. Det var den danske generalguvernør på øerne Peter von Scholten, der efter at slaverne gjorde oprør imod plantageejerne imødekom slavernes ønsker og erklærede dem frie. På øerne arbejdede slaverne i sukkerørs- og kaffeplantagerne under usle vilkår og bidrog til, at den danske stat tjente enorme summer på sukker og kaffe.
Christopher Columbus
Det var faktisk Christopher Columbus, som kom først til øerne i 1493, hvor han landede på St. Croix og senere de to øvrige øer. Men et par hundrede år senere i 1666 kolonialiserede danskerne St. Thomas, og senere kom de to øvrige øer til. Øgruppens største by og hovedstad er som nævnt Charlotte Amalie opkaldt efter den danske konge Christian den femtes dronning. I de 250 år danskerne regerede på øerne levede plantageejerne, købmænd, søfolk, handelsfolk og pirater fedt af produktion og handel med sukker og kaffe muliggjort ved slavernes hårde arbejde. Slaverne levede under usle arbejds- og leveforhold. I 1700-tallet var mere end 80 procent af befolkningen sorte slaver fra Afrika, og de udgjorde cirka 25.000. Nogle har kaldt Dansk Vestindien for Paradis på jorden, og den dag i dag er her frodigt og smukt som i paradisets have, men paradiset eksisterede dengang kun takket være slavernes hårde arbejde, hvor de ofte arbejdede 12 timer i døgnet alle ugens dage. Skiftende guvernører regerede på vegne af den danske regering, men ikke altid i overensstemmelse med de danske kongers ønsker. Enkelte guvernører deltog ligefrem i pirateri omkring øerne og gav husly i havnene til piraternes skibe.
Fort Christian
Byggeriet af fæstningen Fort Christian startede i 1671, og var den første større bygning på St. Thomas, og byggeriet var færdigt i 1680 men har siden været restaureret flere gange. I dag fremtræder bygningen i røde sten. Bygningen har igennem årene fungeret som guvernørbolig, rådhus, kirke, politistation og fængsel. I dag er indrettet museum, og her kan man blandt andet læse og se fotos om slavernes og øens historie i almindelighed. I en lille park i nærheden – Emancipation Park - er der en buste af den danske kong Christian 9. Hvorfor han står her ved ingen rigtig. Måske fordi det var ham, der først foreslog, at Danmark skulle sælge øerne til USA.
På museet kan man sudere de 250 års danske historie på øerne som kolonimagt. Her kan du læse og betragte fotos og andet materiale, som var synlige beviser på historien om danskerne tilstedeværelse i Charlotte Amalie. Efter museumsbesøget er det en god idé at slentre en tur gennem byen. Fra havnefronten går der en gade op i byen, hvor de gamle danske gadenavne findes. Hovedgaden er Dronningensgade, men du finder også Kongens gade, Bredgade, Krystalgade og Vimmelskaftet. I gaderne der ligger nogle af byens første bygninger, der oprindeligget var bygget af træ, men senere blev bygget af sten for a mindste risikoen for brande. I gaderne findes en masse cafeer, restauranter og butikker.
Pirateri
Et interessant sted er indkøbscentret Royal Dane Mall. Her findes på muren nærmest som graffiti en kort beskrivelse af piraten Kaptajn Sortskæg, der hærgede i området i 1718. En anden pirat var kaptajn Blåskæg, og på muren kommer eventyret og fortællingerne om piraternes hærgen i deres drabelige og spændende liv til live i skarp kontrast til slavernes liv. Piraterne levede ofte et liv i rigdom. Du behøver ikke være krydstogtsturist for kunne shoppe i Charlotte Amalies mange butikker, hvor alle mærkevarer inden for beklædning, ure, smykker mv. er rigt repræsenteret i de toldfri butikker, og derfor er priserne meget lave. Ud over den danske historie på øerne er der også under et ophold rig lejlighed til at dyrke den caribiske kultur med musik og sang på et stort antal natklubber, hvor de æggende rytmer lokker alle ud på dansegulvene. De kulinariske glæder kan du opleve på caféer og restauranter. Lokale retter med masser af grøntsager, lammekød, fisk og skaldyr, oksekød, kylling, etc. findes overalt. På grund af de mange turister finder du et stort udvalg af restauranter med madoplevelser fra mange dele af verden. Af drikkevarer fås også stort set alt, hvad hjerte begærer fra øl til vin og spiritus og naturligvis skal man smage rom, som blandt andet fremstilles fra sukkerrør. Hvis du vil lidt væk fra byerne, kan du leje bil og køre rundt – afstandene er små. På St. Thomas finder du øernes højeste punkt, Mountains Top, 470 meter over havet. Og i Charlotte Amalie kan du komme med svævebanen op til det godt 200 meter høje Paradise Point.
Herfra er der en fantastisk udsigt over byen og øen i øvrigt. Toppen kaldes Flagg Hill og er faktisk en del af en tidligere vulkan, som lå her for millioner af år siden. Da vulkanen styrtede sammen skabtes i dens udslukte krater den store naturhavn, hvor byen ligger i dag. Men ellers er de tre øer frodige med masser af skov og kun få spor er tilbage fra de tidligere store sukkerørs- og tobaksplantager som prægede øerne i kolonitiden. På øerne ikke mindst på St. Jan findes et spændende dyreliv, ikke mindst fugle i alle regnbuens farver, og så er der naturligvis strandene og koralrevene, hvor du kan dykke eller slappe af under skyggefulde palmer på de smukke hvide sandstrande.
Christiansted
Skiftende guvernører boede på St. Thomas og i andre perioder på St. Croix. Danskerne købte Sankt Croix i 1733 og valgte som deres første bosættelse på øen et sted med mulighed for en god havn på nordkysten. Den første bosættelse fik navnet Christianssted og blev grundlagt, samme år som øen blev købt. Byen opkaldtes efter Kong Christian 6. af Danmark-Norge. Her havde der tidligere ligget en lille fransk landsby kaldet Bassin. I dag udgør en stor del af byens centrum Christianssted National Historic Site, hvori fortet Christiansværn, den Gamle Danske Toldbod fra 1844, Dansk Vestindisk Kompagnis lagerbygning fra 1749 og Klokketårnpaladset fra 1753 indgår. Christiansværn er det bedst bevarede af de fem tilbageværende danske forter på de tidligere Dansk-Vestindiske Øer. Det blev opført på resterne af det franske fort Saint Jean fra 1645, desuden anvendtes gule mursten til bygningerne. Murstenene var kommet til øen som ballast i sejlskibe. I den Gamle Regeringsbygning fra 1830 hænger portrætter af Kong Frederik 7. og guvernør Peter von Scholten stadig på hæderspladser. Det var guvernør Frederik Moth, der udformede Christianssteds byplan og opkaldte byen efter Christian 6. Desuden inddelte han øen i plantager, hver især på 150 hektar. Disse plantager blev tilbudt nybyggere til en meget favorabel pris.
Frederikssted på St. Croix
På St. Croix' vestside blev byen Frederikssted grundlagt i 1750'erne. Fra 1774 til 1871 var Frederikssted øernes hovedstad, og det var også her, at den danske generalguvernør Peter von Scholten boede. I byen byggede danskerne også et fort, det rød-hvide Fort Frederik i 1750erne. Fortet har en særlig historisk betydning for både USA og Danmark. Herfra kom den første udenlandske salut som anerkendelse af USA's uafhængighed i 1776, og det var også herfra generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne i juli 1848. Som følge deraf har byen fået tilnavnet Freedom City. Både fortet og byen er opkaldt efter kong Frederik 5. men blev i den danske kolonitid aldrig kaldt andet end Vestenden på grund af sin beliggenhed på øens vestkyst. Frederiksted blev skueplads for vigtige begivenheder i Sankt Croix' historie. I 1848 marcherede 8.000 slaver mod byen for at gøre krav på øjeblikkelig frigivelse i stedet for at følge den planlagte gradvise frigivelse over tolv år, som den danske konge havde besluttet. Slaverne truede med at gøre oprør og sætte ild til hele byen. Guvernør Peter von Scholten, der var opmærksom på truslen, havde intet valg end at frigive slaverne og fra Fort Frederik læste han sin berømte erklæring: "Alle de, der på De Danske Vestindiske Øer ikke er frie, kan fra i dag anse sig for at være frie...". I dag ligger der en park omkring fortet ved navn Emancipation Park.
Først omkring år 1900 ophørte slaveriet
Efter Peter von Scholtens ophævelse af slaveriet i 1848 gik der næsten 50 år, inden forbuddet var gennemført totalt. I de to byer Christianssted og Frederiksted kan du også i dag gå igennem gaderne med danske navne og betragte en række velbevarede bygninger fra danskertiden.
Forfatteren Thorkild Hansen har i øvrigt skrevet om de Vestindiske øer i bogen "Slavernes øer". Den tredje ø i den tidligere Danske Vestindien er St. Jan og den er den mindste, og er i dag stort set dækket af frodig regnskov, og omkring 60 procent af arealet på den lille ø er udlagt som Nationalpark. På øen findes nogle dejlige hvide strand blandt andet Trunk Bay, hvor havskildpadderne en gang årligt i tusindtal kommer op på stranden for at lægge æg. Du kan sejle fra St. Thomas til St. Jan flere gange dagligt, og det tager cirka 40 minutter.
