En af de mange begivenheder er en to timers liveudsendelse fra klokken 15.00-17.00, hvor seere hjemme fra stuen kan tage med på en guidet tur rundt i Göteborgs historie. I centrum for fejringen af 400-års jubilæet er den officielle ceremoni med skuespiller Tomas von Brömssen i spidsen, og hvor den svenske kronprinsesse H.K.H. Victoria holder tale.
"Göteborgs 400-års jubilæum ønsker at inkludere alle i fejringen den 4. juni. Med liveudsendelsen og en digital jubilæumspakke kan du være med, lige meget hvor du er. Det bliver en festlig, folkelig, højtidelig og historisk begivenhed for Göteborg med fødselsdagsfejring i alle landets hjørner," siger Therese Brusberg, Leder af Göteborgs 400-års jubilæum hos Göteborg & Co.
Hundredvis af aktører og aktiviteter er del af det store jubilæum. Blandt de mange aktiviteter og initiativer for 400-års fejringen er blandt andet:
Göteborgs jubilæumskort med steder og historier fra hele Göteborg. Kortet er skabt af befolkningen i Göteborg op til byens 400-års jubilæum. Kortet distribueres til alle husstande i Göteborg og kan også købes på Gothenburg Visitor Centre ved Kungsportsplatsen i Göteborg.
Air 4x400 år. Inspireret af jubilæumssatsningen 'Rain Gothenburg' skaber fire kunstnere fra andre svenske byer, der fejrer 400-års jubilæum, deres egne værker med temaet regn i hver sin kube, der måler 3x3x3 meter på Vårväderstorget i Biskopsgården. Udstillingen varer fra 31. maj til 4. juni.
21 km kunst er en 21 kilometers kunstvandring med kunst på mure og andre steder i gadebilledet rundt omkring i Göteborg. Kunstvandringen indvies den 4. juni.
Göteborg fortæller. På Gustaf Adolfs torv kan man opleve udendørsudstillingen 'Göteborg fortæller'. Her samles historier og portrætter af ikke mindre end 100 gøteborgensere i alle aldre og fra alle dele af byen. Udstillingen vises hele sommeren og turnerer derefter rundt i byen gennem 2021.
Sagen med Göteborg. Elskede og hadede Göteborg-genstande vises frem i en ny permanent udstilling på Göteborgs Stadsmuseum. Her vil besøgende få mulighed for at blive klogere på 1900-tallets historie samt nutid gennem både ikoniske, fortærskede og helt særlige genstande fra Göteborg – såsom Liseberg-kaniner og den første Volvo-bil.
Artscape 2021. Splinterny gadekunst – som fem store vægmalerier – vil kunne opleves i byens gader til 400-års jubilæet
Kunstværket Coronablommor er skabt til ære for ofrene for coronapandemien i Stora hamnkanalen.