Men nu begynder der måske også snart at vise sig lys for enden af tunnelen: Hvad gælder den fysiske rejse, har delstaten Schlesvig-Holsten forleden meldt positivt ud i forhold til en dansk grænseåbning.
Forleden meldte ministerpræsident Daniel Günther i den nordligste tyske delstat, Slesvig-Holsten nemlig ud, at han kunne ønske sig at hæve grænsebommene til Danmark allerede her i maj. Når Danmark skal til at åbne igen, er det måske også nærliggende, at genåbningen af Danmark som første skridt giver en genåbning af grænsen til Tyskland, Danmarks eneste landfaste grænse.
Frarådet ikke-nødvendige rejser siden 13. marts
Siden verden begyndte at lukke ned for at begrænse spredningen af COVID-19, har det danske udenrigsministerium frarådet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. Det har også betydet, at danskere ikke har kunnet rejse over grænsen til Tyskland. Men måske er der lys på den anden side af grænsen:
"Når ministerpræsidenten i Slesvig-Holsten ønsker at åbne op for grænsen til Danmark, kan man håbe på, at Danmark også vil åbne op den modsatte vej, hvis sundhedsmyndighederne finder det forsvarligt naturligvis. Rejsevejledningerne bør vel gå hånd i hånd med statsminister Mette Frederiksens udmelding i torsdags om, at der inden 1. juni kommer en melding om for eksempel grænseåbning til Tyskland", siger turistchef Bo Lauridsen fra Tysk Turist Information.
De virtuelle alternativer har virket
I denne helt usædvanlige COVID-19 tid er det som om, det meste er vendt på hovedet. Vi rejser ikke længere fysisk men virtuelt. Vi giver ikke kram krop mod krop men med en spids albue. Og vi oplever alt via en skærm, hvad enten vi har et møde med kolleger, synger sammen eller dyrker yoga.
Den internationale kommunikationskampagne #DiscoverGermanyFromHome som Tysk Turist Information i Danmark og DZT på Hovedkontoret i Frankfurt har gennemført på de største og vigtigste 50 kernemarkeder har da også nået 9,6 millioner brugere via egne kanaler og genereret mere end én million interaktioner. Derudover er der 19.000 indlæg om kampagnen på eksterne kanaler, hvilket igen har udløst 210.000 interaktioner. Modtagelsen af kampagnen er med andre ord enestående med 94,4 procent positive reaktioner.
Formålet med kampagnen har været at opretholde kontakten med morgendagens rejsende her i lockdown-perioden med et fokus på at informere og inspirere på en interaktiv måde og dermed også benytte de mere end 30 sociale mediekanaler hos Tysk Turist Information og DZT. Siden midt april har en virtuel platform præsenteret det digitale informationstilbud med virtuelle oplevelsesformater af destinationerne i alle 16 delstater, nye Spotify-afspilningslister har været tilgængelige, interaktive kort, quizzer og opskrifter har man kunnet downloade – ja, kort sagt: alt det, der gør Tyskland til en fornøjelse som rejseland.
"Den fælles kommunikation om vores brand 'Reiseland Deutschland' kombineret med høj fleksibilitet i skabelsen og implementeringen af kampagnen og ikke mindst brugen af digitale medier har holdt interessen for rejseproduktet i live selv i lockdown-perioden", forklarer Petra Hedorfer, bestyrelsesformand i DZT.
"Med inspiration og information opretholder vi en aktiv kundedialog og vores kontakter til den internationale rejsebranche. Vi anser det for vigtigt at lægge stenene til, at vi meget snart kan iværksætte forskellige mere direkte tiltag igen".
Baggrund
Tysklands incoming turisme er stort set gået i stå siden Corona-krisens indtog. Rejserestriktioner påvirker både indrejse til Tyskland og afgang fra de vigtigste kernemarkeder. En lempelse af situationen er kun mulig, hvis de administrative foranstaltninger på både destinationssiden og kernemarkederne gør det muligt at genoptage rejseaktiviteterne