SAP Concur er verdens ledende brand inden for integreret rejse-, udgifts- og faktureringsadministration og et system, som mange virksomheder anvender for at få hverdagens rejseaktivitet til at gå op i en højere enhed.
BCD Travel var allerede inden den nye TMC Elite Partner-status en af SAP Concurs ældste partnere med en samarbejdsrelation, der går tilbage til 2001.
"Jeg er meget glad for at se, at det tætte samarbejde mellem SAP Concur og BCD Travel nu udmønter sig i denne vigtige anerkendelse. Det er et vidnesbyrd på, at vi er unikke partnere, og det har en masse fordele for vores kunder, også i Norden", siger Thomas Friis Rasmussen, Director Program Management Nordics hos BCD Travel.
Med TMC Elite Partnercertificeringen kan BCD Travels kunder drage fordel af en samarbejdspartner, der er unikt kvalificeret, hvad gælder SAP Concur-ekspertise, har en større tilpasningsevne på alle niveauer i begge organisationer og en uovertruffen mulighed for optimering af SAP Concurs platforme.
GDPR er også tilgodeset
SAP Concur software muliggør integration af front- og back-end office-systemer og eksport af data til tredjepartsværktøjer, der leverer et højt niveau af svigovervågning og -beskyttelse. Deres produkter muliggør funktionalitet, der tillader kunder at imødekomme krav om GDPR. BCD Travels partnerskab med SAP Concur giver kunderne større mulighed for datafangst, kvalitetssikring og automatisering, hvilket resulterer i bedre kundeservice, produktivitet og effektivitet. BCD Travels kunder vil med andre ord kunne nyde adgang til den stærkt tilpasningsdygtige Concur Compleat platform på alle markeder, hvor BCD opererer.
SAP Concurs partnerprogram til erhvervsrejsebureauer består af tre niveauer: TMC Elite, TMC Select og TMC Partner.
Den nye elitestatus har krævet en omfangsrig certificeringsproces, hvor en række af BCD's medarbejdere har været involveret.