Samme rapport viser, at mere end 40 % af Travel Managers kun sjældent interagerer - eller såmænd aldrig - med deres kolleger i HR-afdelinger. Og over tre fjerdedele af Travel Managers oplever store barrierer for et samarbejde med HR i forbindelse med forretningsrejser.
Det lyder umiddelbart foruroligende, for det er vel netop i HR-afdelingens interesse, at virksomhedens rejsende medarbejdere har det godt på rejsen, og at de ligeledes er friske og veloplagte, når de vender tilbage fra forretningsrejsen. Herudover er der den sunde balance mellem arbejde og arbejdsliv, der skal opretholdes.
Den nye rapport, som hedder "A Blueprint for Travel Managers: Partnering with HR" fremhæver også, at ansvaret for forretningsrejser i dag kan ligge spredt i forskellige afdelinger i en virksomhed, fx i HR, indkøb, sikkerhed og økonomi. Men Travel Managers bør samarbejde med alle disse afdelinger for at opnå gode resultater.
Forretningsrejser kan være stressende. Især de mest hyppige rejsende oplever virkningerne af søvnmangel, usund kost, manglende motion og den følelsesmæssige byrde ved at savne deres familier og venner derhjemme.
For at gøre det værre viser flere undersøgelser fra forretningsrejsende, at de ikke får den støtte, de har brug for fra deres arbejdsgivere. Men Travel Managers bør samarbejde med HR for at få et dybere indblik i,
hvordan forretningsrejser kan afsløre stressfaktorer,
der har en negativ effekt på medarbejderes velvære og produktivitet.