Alle disse nødvendigheder på en business-rejse kræver i dag digitale hjælpemidler og helst også de bedste hjemmesider og leverandører for at få det hele til at gå så smidigt og fejlfrit som muligt. Det er den slags, erhvervsrejsebureauet BCD Travel tænker i, og det gør blandt andet, at deres SolutionSource®, som er en markedsplads over teknologipartnere, nu øger antallet af tredjepartsløsninger betydeligt.
Igennem de seneste måneder har BCD budt flere nye partnere velkommen, herunder Hubtobee, Lumo, Park 'N Fly, Tripkicks, VATBox og VisaHQ. De er - ligesom eksisterende partnere som Pana, Freebird, FairFly, International SOS, Yapta, SpotHero, Groupize og Rocketrip - nu med på SolutionSource. Erhvervsrejsebureauets kunder har dermed adgang til 19 BCD-godkendte industriteknologier på tværs af ni kategorier, herunder rejsetjenester, duty of care, gæsterejser, programoptimering og mere.
Hvad er SolutionSource?
SolutionSource hjælper virksomheder med at optimere udgifterne i deres rejseprogrammer, påvirke rejseadfærden og øge driftseffektiviteten med løsninger inden for en række vigtige kategorier. Antallet af nye teknologiudbydere i forretningsrejseindustrien stiger hver dag. Mange af dem tilbyder unikke og værdifulde løsninger. Tidligere fandtes der ikke et centralt sted, hvor de rejseansvarlige nemt kunne finde disse teknologier. Ved at bygge en markedsplads er det blevet synligt, hvilke tredjepartsløsninger man kan benytte i sit rejseprogram – og platformen gør det også nemmere at integrere med disse teknologiudbydere.
Med lanceringen af SolutionSource i 2018 introducerede BCD Travel en helt ny tilgang til at levere unikke teknologiløsninger til deres erhvervskunder. Tredjepartsteknologipartnerne overvåges og autoriseres af BCD Travel, inden de bliver en del af den teknologiske markedsplads, som SolutionSource kaldes. Gennem SolutionSource giver BCD deres partnere adgang til et sæt API'er (Application Programming Interface) samt udviklingsværktøjer, som sikrer en enkel og sikker integration i kundernes egne rejseprogrammer. Kunderne kan vælge den partner eller de partnere, der bedst passer til deres behov og dermed sikre et komplet skræddersyet rejseprogram.
"De seneste år har mange nye, innovative rejseteknologier set dagens lys. Mange af dem tilbyder en stor potentiel værdi for erhvervsrejseindustrien men er ofte begrænset af ældre systemer og kontraktmæssigt bureaukrati", siger Irina Matz, BCD Travels Senior Director af SolutionSource. "Som kundernes betroede erhvervsrejserådgiver ønsker vi at sikre, at de har adgang til de nyeste teknologileverandører, som reelt kan hjælpe med til at skabe succes i deres rejseprogrammer".