Koralrevet er et fantastisk skue i farver, hvor mere end 1500 forskellige fisk lever sammen med 400 bløde og hårde koraler, der alle er levende væsener. Desuden giver revet liv til mere end 4000 arter af snegle, muslinger og konkylier samt tusinder af skaldyr, søanemoner, søstjerner, søpølser med flere. Blandt de mange små fisk finder vi søhesten, der er svær at se i myldret af fisk, der hele tiden er i bevægelse imellem de farvestrålende koraler. Den er kun 10 til 30 cm stor. Søhesten hører til nålefisken, og den har en finneløs snohale, som den bruger til at fæstne sig til tang og alger på bunden af koralhavet. Her sidder den og suger næring til sig i form af plankton m.v. Når den svømmer, holdes kroppen vandret, mens dens hesteagtige hoved bæres vandret. Den ligner faktisk en hest, deraf navnet.
Flere arter af den lille søhest er i fare for at blive udryddet, dels fordi den er meget følsom overfor forurening, dels fordi den også fanges og sælges som akvariefisk. Desuden fanges den med henblik på medicinsk udnyttelse.
Søkoen
Den lille søhest har sammen med de andre 1500 fiskearter selskab af et noget større dyr med et velklingende navn - en søko. Søkoen er ikke en fisk men et pattedyr, der kan blive op til tre meter lang og nærmest ligner en sæl, dog med en hale som en hval og et hoved, der ligner en ko – deraf navnet.
Søkoen lever udelukkende af planter – specielt søgræs, som vokser på havbunden mellem koralrevene. Søkoen kan veje op til 400 kg og den bliver op til 20 år gammel. Hunnen bliver først kønsmoden, når den er mellem 10 og 17 år gammel. Hun er drægtig i 13 måneder og får kun en kalv ad gangen. Kalven bliver hos moderen op til halvandet år efter fødslen, og der går op til tre år, før en søko igen er med kalv. Derfor sker søkoens formering kun langsomt, og den er som følge heraf meget afhængig af at dens føde - søgræsset - ikke ødelægges af forurening.
Da søkoen ofte fanges i tunfiskenet og hajnet, og da den samtidig er offer for ulovlig jagt på grund af værdien af dens kød og olie fra kødet, er søkoen også på listen over truede dyr i Australien.
Det anslås, at der findes cirka 80.000 søkøer langs Australiens østlige og nordlige tropiske kyststrækninger. Alene i koralhavet ud for østkysten menes bestanden at være på ca. 12.000 individer. Men man passer godt på søkoen på samme måde, som man prøver at beskytte revet, således at søhesten heller ikke bliver udslettet.
Revet
Koralrevet er bygget op på den måde, at små dyr ved navn koralpolypper lever sammen i grupper eller kolonier. Hver enkelt dyr har en blød krop, og uden om sig danner dyret en hård nærmest stenagtig skal ved udskillelse af et sekret, der stivner og bliver til limsten. Når koralerne dør, danner de et limstensskelet, hvor den nye genration af koraler fæstner sig.
Koralerne tåler ikke vandtemperaturer under 17.5 grader, og de kan kun leve i saltvand på dybder ned til maksimum 30 meter. I vinterperioden er vandets gennemsnitstemperatur langs Australiens østkyst ca. 22 grader, og om sommeren når temperaturen i vandet op på knap 30 grader.
I det klare saltvand ses fisk og koraler i alle regnbuens farver - en fantastisk farvemosaik, som er næsten ubeskrivelig, og som skal ses. Søhesten er svær at få øje på, den tager farve efter de koraler, den lever iblandt, men ofte er den rødlig.
Der er "udlagt" særlige steder i koralrevet, hvor turisterne må tage ud og besøge den enestående attraktion. Med hurtige katamaranbåde sejler man ud i Stillehavet og når på en times tid revet, hvor store pontoner ligger fastankret som base for turistbådene. Der er meget strikse regler for, hvordan man skal opføre sig her. Man må f.eks. ikke smide affald over bord, ligesom der er afgrænsede områder, hvor man må svømme med snorkel og studere det farverige liv under vandet. Man må heller ikke stå på revet, fordi man derved kan dræbe både koraler og det mikrobiologiske liv, der findes i hver enkelt koral. Alle forholdsregler er lavet for at beskytte det meget følsomme rev og alle dets fisk og planter.
