Allerede lang tid inden det var muligt at se nogle bygninger eller efterladenskaber efter mennesker, sås den hvide røg fra de kæmpemæssige varmeværker i Ulan Bator stige til vejrs i en lige linje i de frostklare morgentimer. De første områder med beboelse som toget passerede, var de såkaldte Ger-distrikter. En ger er et stort, hvidt, fladt og rundt filttelt, som man kan finde overalt i Mongoliet, og som mange mongoler stadig anvender som bopæl - også i byerne. En ger kan i løbet af nogle timer pakkes sammen, hvilket er praktisk for nomadefolket, som udgør knap halvdelen af befolkningen i Mongoliet.
Efterhånden blev disse ger-telte afløst af forskellige mere eller mindre kønne højhuse i den lidet charmerende sovjetstil, og sletten var forvandlet til en storby. Toget stoppede på byens hovedbanegård. Udenfor mødte jeg mine guider blandt de mange mennesker. To mongoler, - de skulle være guider de næste 14 dage. Vi gik ud til deres jeep og kørte til hotellet midt i byen.
Chinggis Khan
Målet var nu nået for den 5-dages lange togrejse med den Transsibirske Jernbane fra Moskva, nemlig hovedstaden i Mongoliet Ulan Bator. Det var samtidig det første møde med Chinggis Khans efterkommere.
Chinggis Khans oprindelig navn var Temujin, og han blev født i 1162 og fik som 27-årig titlen Chinggis Khan, Universets Konge. Han havde på det tidspunkt med koldt blod dræbt sin halvbror og formået at samle flertallet af de mongolske klaner. Fra Karakorum udgik hans ekspeditioner og angreb på Rusland og Kina og ved hans død i 1227 strækte Det Mongolske Rige sig fra det gule hav i øst til det sorte hav i vest, og Chinggis Khan skabte således på knap 40 år det største rige, som verden endnu har set.
Ingen mongolsk leder formåede siden at fastholde det enorme rige, selvom Mongoliet i dag stadig er stort med sine 1.6 millioner kvadratkilometer. For mongolerne symboliserer Chinggis Khan den dag i dag styrke, sammenhold og orden, mens han i vores del af verden oftest er blevet omtalt som en grusom barbar, der voldtog kvinder og koldblodigt myrdede sine fjender.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1990 lagde Mongoliet fortiden bag sig og er i dag en demokratisk republik. Landet består af et beskedent dyrket areal samt for størstedelens vedkommende af højlands steppeområder omkranset af Gobi-ørkenen i syd og bjergområder i nord og vest. Cirka 30 % af landets tre millioner indbyggere er nomadiske eller semi-nomadiske. Den dominerende religion er tibetansk buddhisme, og størstedelen af landets befolkning er af mongolsk etnicitet, som suppleres af mindre grupper af kasakher, tuvaner og andre folkeslag, primært i det vestlige af landet. Omkring 20 % af befolkningen lever for under 1,25 USD om dagen.
Ulan Bator- en storby på sletten
Beskyttet af de sneklædte bjerge i syd og golde bakker i nord ligger en lang stribe af betonklodser sammen med moderne glasbygninger, traditionelle templer og i forstæderne til byen tusindvis af gerer. På afstand minder det mest om en mosaik af nutid og fortid i primært hvide og grå farver. Kommer man tættere på, synes kontrasterne at blive endnu tydeligere. I byens gader ser man stadig enkelte får og køer gå rundt, men ellers er bybilledet præget af Mercedes-biler og rustne russiske jeeps. Andre steder ses ridende nomader på deres uundværlige heste. Skinnende moderne arkitektur ligger side om side med faldefærdige bygningskonstruktioner og enkelte gerer.
Ulan Bator ligger på en højslette i cirka 1400 meters højde og har knap 1.4 millioner indbyggere. De seneste 20 år er byen vokset voldsomt og mange gerer er afløst af moderne højhuse. På grund af den høje beliggenhed har byen et af de koldeste klimaer på kloden, hvor temperaturen om vinteren kan nå minus 40 grader. Til gengæld kan det også blive varmt i den tørre sommer med temperaturer op til 40 graders celsius.
