I Napolibugten ligger seværdighederne ret tæt på hinanden. Der er byen Napoli med cirka 3 millioner indbyggere, men ikke mindst Vesuv, Pompei og ikke at forglemme den smukke Sorrento-halvø med byerne Sorento og Positano. Og lidt ude i vandet den romantiske ø, Capri.
Vi boede på et hyggeligt hotel i byen Sorrento. Fra hotellet gik vi på opdagelse i de små gader eller stoppede op ved en af de mange restauranter på klippekanten med en storslået udsigt over bugten med vulkanen Vesuv i baggrunden. Fra banegården i Sorento er der tog hver halve time til Napoli – turen tager godt en time. Toget har blandt andet stoppested lige før Napoli ved den spektakulære seværdighed Pompei. Ønsker man at tage på tur til Capri eller ned langs Amalfikysten til den maleriske by Positano, kan det arrangeres af flere forskellige turoperatører i byen.
Sorrentohalvøen kaldes også populært blomsterkysten og det er helt korrekt. Flotte bourgonvillaer i røde og gule farver pryder vejene overalt på halvøen, og ikke mindst den cirka 50 km lange strækning fra Sorrento og forbi Positano. Her ser man nogle af de smukkes udsigter, man kan opleve i Middelhavsområdet og måske i hele Europa.
Masser af hårnålesving langs de 300-600 meter høje bjerge, hvor man mange steder har klippevægge, der går lodret ned til det blå Middelhav. På den cirka 50 km lange strækning ligger den ene landsby efter den anden nærmest limet til de stejle klippeskråninger. Man fatter ikke, hvordan det faktisk har kunnet lade sig gøre at bygge veje og huse her – men det er et faktum, og det er en fantastisk oplevelse at køre rundt på Sorrento-halvøen og opleve den smukke og maleriske natur. Også med udsigt til Capri og de tre Sirene-øer.
Capri
Der har altid været et romantisk skær omkring den mest berømte italienske ø Capri. Helt tilbage i romertiden var øen et populært rejsemål for blandt andet kejserne Antonius og Tiberius. De byggede begge villaer på øen. I dag blomstrer turismen som aldrig før. Der bor cirka 14.000 mennesker på øen, men i højsæsonen er her måske tre gange så mange. De mange turister præger bybilledet overalt, og mange steder ses nedslidningen af øen da også. Mange internationale kunsterne, skuespillere, rigmænd med flere har deres villa på øen, men der er dog også mulighed for overnatning på hoteller til almindelige turister, selvom luksushotellerne med skyhøje priser er i overtal. Prisniveauet i butikkerne, hvoraf der er mange, er da også højt.
Den lille klippeø (højeste punkt 570 m), der engang for tusinder af år siden var landfast med Sorrento-halvøen, er kun 6 km lang og 3 km bred og har omkring 17 km kystlinje ud til det klare blå Middelhav, men de fleste steder går klipperne lodret ned i havet. Således også ved øens vel nok mest berømte seværdighed, Den blå Grotte. Man ankommer til øens lille havn, Marina Grande. Herfra finder al transport sted enten til fods, med tovbane, på scootere eller i hæsblæsende tempo med øens åbne minitaxier eller små busser. Det foregår så hurtigt, og nogle gange synes vi som turister, halsbrækkende, men chaufførerne kende åbenbart de snirklede og stejle veje lige så godt som deres egne bukselommer. Man kan komme til Den blå Grotte enten i bil eller sejle fra Marina Grande.
Grotten blev genopdaget i 1826, og vores egen H. C. Andersen var måske den første i litteraturen til at beskrive stedet for andre. Det gjorde han i sin bog "Improvisatoren" fra 1835. Også maleren Christen Købke har besøgt øen og skabt flere malerier herfra.
