Der er sølvklang i maj bækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o de stiger
med min sjæl over solskyens rand -
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!
Forventningens glæde
Maj måned er synonymet på forårets komme og forventningens glæde. Mange jægere har måske lang tid i forvejen lavet pürsch-stier og gennemgået jagtterrænet, set hvor bukken skraber og fejer osv. Denne forberedelse er en ligeså stor glæde ved jagten, som for eksempel at fodre om vinteren.
Her omkring bukkejagtens start har råen også (født) sat et eller to lam. Typisk får en rå et lam det første år men derefter to eller måske tre lam.
Hvis du er ude i naturen nær skovbrynet ved en mose eller på en eng, kan du være heldig at støde på et lille nyfødt lam her midt i maj. Det ligger og trykker sig ned i græsset og er svært at få øje på med striberne på ryggen, der netop tjener som camouflage mod eventuelle rovdyr, typisk ræven. I de første levedage efter fødslen er lammet overladt meget til sig selv, og moderen (råen) kommer nogle gange i dagens løb forbi lammet, så det kan die. Men hvis du støder på et lam, så gå forsigtigt uden om. Lammet er ikke forladt, det venter blot på at råen efter at have søgt føde, kommer tilbage for at die.
For nogle år siden, da jeg var på bukkejagt havde jeg på en eng nær trådt på et lam, som lå og trykkede sig i det høje græs. Jeg havde mit kamera med og forevigede det lille dyr, som ses på fotoet. Efter at have taget nogle fotos skyndte jeg mig væk, og lidt efter kom råen ud fra skovbrynet og gik hen til sit lam. Råen havde fulgt min færden og skulle hurtigt hen og se, at lammet var uskadt. Det var en af naturens små vidunderlige oplevelser.
Bukkejagten starter lørdag
Men ellers går bukkejagten ind i morgen – så er det helligdag for omkring 40.000 danske bukkejægere.
De fleste bukkejægere har alle ligget på lur, sovet dårligt i dagene op til den 16. maj. Denne skæringsdato er for nogen, der hvor livet begynder. Selv de ældre, som har været værkbrudne og halvsløje hele vinteren, får en helt anden glød i øjnene, de liver op og bliver 10 år yngre.
Det at være derude om morgenen og se, når skoven vågner, det er livskvalitet - der kommer jagten i anden række.
Skovduerne flyver i glideflugt ud fra skovbrynets høje bøge for at furragere et eller andet sted. En fasankog skogrer 500 meter borte og en musvåge og en duehøg hører også til morgenens gæster, når man sidder og venter på bukken. Sidder du og betragter naturen vågne, glemmer du helt tid og sted. Der er så mange ting at se på, at man ofte siger til sig selv, hvor kom bukken fra? Kom han lige op af jorden? Og så er det - at feberen begynder - for hvem kan sige sig fri! Så begynder adrenalinet at pumpe, alt imens man skal se, hvor stor er han - er det ikke bare ham "pisteren", jeg så sidste gang. - Står han nu frit nok, er der kuglefang, er det for tæt på skel, osv.? Og endnu engang fat i kikkerten: - Er det nu en buk? osv. osv. Og til allersidst: Hvor langt er han ude, hvordan var det nu, riflen skød? Var det en smule for højt, eller var det en smule for lavt. Alle disse tanker og spørgsmål farer gennem hovedet, mens pulsen stiger, lige indtil man lader kuglen gå!
I den sammenhæng er det vigtigt, at man har fået sin riffel indskudt. Det er en dårlig undskyldning og en dårlig jagtmoral ikke at få det gjort.
Bukkejagten er også tidspunktet, hvor jægeren på sit jagtterræn skal sikre sig, at et syg buk og en underernæret buk, som har dårlige gener bortskydes for at sikre en god og bæredygtig bestand af råvildt på området.