Kaffes gavnlige virkning i forbindelse med blandt andet fysiske præstationer er en interessant konstatering om den udbredte folkedrik, der ellers er blevet beskyldt for at skade væskebalancen og give udelukkende røde tal i kalorieregnskabet.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har for eksempel konkluderet, at koffeinens præstationsfremmende effekt sker ved at øge flowet af sukker i blodet og musklerne under aktivitet. Mere præcist skaber koffeinen forbindelse til bestemte receptorer i hjernen, der øger adrenalinen i kroppen og stimulerer kroppens energiforbrænding.
Men som med alt andet i livet, kan for meget godt være skidt - så hvor går grænsen for kaffens positive virkning? Nedenfor kan du blive lidt klogere på kaffens positive egenskaber, og de faldgrupper du skal være opmærksom på, næste gang du befinder dig foran en kaffeautomat.
Kaffe til crosstraineren
Studier har således fundet ud af at lette til moderate mængder koffein, svarende til 2-4 kopper koffeinholdig kaffe, fremmer sportslige præstationer ved især udholdenhedssport. Og udholdenhedssport som cykling, løb og roning er også de discipliner, hvor effekten træder tydeligst frem.
Her viser koffeinen sig at fremme den gennemsnitlige præstation, når det kommer til udholdenhed og det gennemsnitlige tidsinterval, det tager at udføre en øvelse. Koffeinen er samtidig med til at reducere muskelsmerten og giver dermed god grund til at indtage de gyldne dråber, før du trækker i træningstøjet.
Det er dog endnu ikke påvist, at kaffen har en mærkbar effekt på korttidsaktiviteter med høj aktivitet som styrketræning. Derfor kræver det, at du kaster dig ud i øvelser, der strækker sig over mere end fem minutter, før kaffen har en egentlig effekt. Typisk vil koffeins effekt sætte ind efter en time og aftage gradvist i takt med at den nedbrydes i kroppen.
Modsat mange tidligere rygter, er det også kommet frem, at koffeinen ikke øger risikoen for dehydrering under fysisk aktivitet. Faktisk har kaffen omkring samme vanddrivende effekt som helt almindeligt postevand - både i hviletilstand og ved fysisk aktivitet.
En sort kaffe består af op til 95 procent vand, og du kan derfor sikre dig den gavnlige effekt uden at det påvirker din krops samlede væskefordeling. Her skal man dog tage højde for den enkelte kaffedrik, særligt når det kommer til koffein og kalorietal. Indholdet af koffeinen varierer en smule alt efter bønnen, og hvordan kaffen er lavet. Kaloriemæssigt er det en helt anden sag.
Som udgangspunkt rykker en almindelig sort kaffe ikke ved kaloriegrænsen. Det er dog noget ganske andet, når mælk og andre tilsætningsstoffer sættes til. Her er sukker og fløde storsyndere på kalorie-kontoen, hvor en kaffe latte med sødmælk ligger højt på skalaen og slår ud med hele 120 kalorier. Og de flydende kalorier har det med at komme snigende, da de ikke mætter i samme grad som spise-kalorier. Der er derfor god grund til at være opmærksom på, hvad du spicer kaffen op med.
Koffeinrus og koncentrationsevne
Når det kommer til den mentale præstation, har kaffen ligeledes en interessant indvirkning. Koffeinens varierende effekt afhænger blandt andet af den mængde, der indtages. Det er en fin balancegang, der varierer efter både kropsvægt og den enkeltes tolerance-evne.
Ved at indtage små mængder koffein kan du forbedre din arbejdshukommelses ydeevne, hvor et overforbrug derimod mindsker arbejdsevnen pga. overstimulering. Studier er blevet udført i forbindelse med hukommelsesopgaver af forskellig sværhedsgrad. Opgaver med høj sværhedsgrad viser sig at fremkalde en allerede øget opstemthed, og koffeinen egner sig derfor især til opgaver, der giver en lavere følelse af opstemthed.
Indtager du 200 milligram, svarende til to kopper kaffe, efter ny indlæring øger koffeinen både din hukommelsesfunktion og gør dig bedre i stand til at lagre den nye information. Mere konkret foregår processen ved, at koffeinen forstærker forbindelsen af signaler mellem nervecellerne, der sikrer, at informationen lagres mere præcist i hukommelsen. Så sidder du midt i eksamenslæsningen, kan du med fordel drikke to kopper kaffe undervejs og optimere processen.
Kaffe og sygdomme
Ser man på kaffe i relation til sygdomme og lidelser, menes kaffe at kunne have indtil flere positive virkninger herpå.
Undersøgelser har vist, at kaffen har en positiv indflydelse hos type 2-diabetikere, hvor indholdet af magnesium og krom bidrager til at kontrollere blodsukkeret, ved at fremme kroppens optag af insulin. I visse tilfælde menes kaffe endda at nedsætte risikoen for Parkinsons, Alzheimers og bestemte typer af kræft.
Kaffedrikkere slår ud på humørskalaen
De fleste er allerede bekendt med kaffens opkvikkende effekt, og derfor bør man også være påpasselig med at indtage drikken lige før sengetid, hvis man vil undgå søvnløse nætter. Det skyldes, at kroppen er over 10 timer om at forbrænde koffeinen, når først den er optaget i kroppen.
Et lavt til moderat koffeinindtag har vist sig at øge humøret, samtidig med at det reducerer angst-symptomer. Indtager man en høj dosis koffein risikerer man derimod at fremprovokere angst, nervøsitet og stresssymptomer.
Koffeinen er dog ikke alene medvirkende til den enkeltes humør, men er samtidig udgjort af en slags pseudo-effekt, hvor forventningerne om at have indtaget koffeinen skærper opmærksomheden og dermed også humøret. Humørændringer vil typisk forekomme om eftermiddagen og har vist sig oftest at have en større effekt på faste kaffedrikkere.
Er du ikke en udpræget kaffedrikker, er der også råd for andre måder til at opnå kaffens positive egenskaber. I forbindelse med humør og andre opmærksomhedsprocesser har et mindre studie påvist, at også koffeinfri kaffe kan forbedre dit humør og præstationsevne. Svaret skal findes i det rige indhold af antioxidanter heriblandt klorogensyre - et organisk stof der udover kaffe findes i bl.a. bambus, svesker og blommer - der løfter humøret og modvirker et højt blodsukkerniveau.
Kaffe og kulturen
Udover at koffeinen styrker hjernens funktioner og hukommelsen, er kaffen blevet en fundamental del af kulturer verden over, hvor kaffen herhjemme har en særlig plads i sociale sammenhæng. Udover at være en lindrende og velsmagende drik, er kaffen samtidig blevet en fast del af den sociale omgang med kollegaer, venner og familie. Her bruger flere kaffen i forbindelse med afslapning, godt selskab eller et kort break fra hverdagens stress og jag.
Og det daglige frirum som turen til kaffemaskinen giver, viser sig at have en vigtig betydning særligt på arbejdspladserne, når det kommer til arbejdsmiljø og trivsel. Her viser det sig, at afvekslingen fra udfordrende opgaver i arbejdslivet giver plads til nye idéer og kreativ tænkning. Udover den mentale udfoldelse giver de daglige pauser mulighed for at styrke de interne relationer, der samtidig gavner samarbejdet imellem og modvirker konflikter.
I en hverdag, hvor flere stressfaktorer spiller ind, kan de 10-minutters pauser til kaffemaskinen dermed være med til at sikre glade og mere produktive medarbejdere og i sidste ende modvirke stress og de potentielle følgesygdomme heraf. Hvor frokost på arbejdspladsen typisk nydes med de mennesker man allerede kender, er kaffepausen samtidig med til at skabe bånd på tværs af medarbejderne i de forskellige afdelinger af virksomheden. Den opløftende effekt ved kaffepausen er derfor værd at tage højde for.
Kaffekulturen i Danmark
Kaffekulturen er noget helt særligt i Danmark. Det handler om meget mere end blot at blive vågen. Det handler om et begreb, der har fascineret folk i udlandet, nemlig hygge.
En undersøgelse af danskernes kaffevaner viser, at hele 95 procent af den ældre generation er på kaffevognen mod to tredjedele af den unge generation.
Den danske kaffekultur har samtidig udviklet sig fra mors gammeldags filterkaffe til de mere avancerede udgaver som café latte (halv kaffe, halv mælk med kakao som pynt på toppen) eller café con panna (espresso med flødeskum). Hvor den ældre generation tenderer til den traditionelle filterkaffe, kaster de unge sig over de nye espresso- og cappuccinotyper. De nye kaffe-tendenser kædes sammen med storbyens moderne livsstil.
Hovedstaden er da også der, hvor folk foretrækker kaffebaren - både for smag og atmosfæren. Det viser sig, at hver ottende københavner benytter kaffebaren som deres eksterne arbejdsplads, og her stilles der samtidig høje krav til de gyldne, håndbryggede dråber, når det kommer til bæredygtige råvarer, smag og kvalitet.
De mere traditionelle kaffevaner skal findes i landdistrikterne, hos danskere der i højere grad lever efter de mere traditionelle danske livsmønstre.
Læs mere om hvordan kaffe påvirker kroppen fra den allerførste tår.
Kilder:
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Kaffe og Helbred, Kræftens Bekæmpelse, Analyse Danmark.
