- Det var virkelig vigtigt for mig, at min første single skulle være en indholdsrig sang. Det er en sang om den første store kærlighed og om at finde sit ståsted, når den pludselig er forbi. Det tror jeg rigtig mange på min alder kan genkende, siger Julie Bjerre.
Julie har haft travlt de seneste måneder, for udover musikken har hun haft 9. klasse, der skulle passes. Men det er tydeligt, at hun har fokuseret meget på musikken og på at finde sig selv som kunstner.
- Jeg kan helt sikkert godt mærke en personlig udvikling. Jeg har mødt en masse dygtige mennesker, som har givet mig redskaber til selv at træffe beslutninger og det føles rigtig godt, fortæller den unge sangerinde.
Allerede den 29. maj kan Julie opleves i PopUp-Torsdag i TIVOLI, hvor hun naturligvis optræder med den helt nye single.
Du kan følge Julie på Facebook her.