"Jeg ville så gerne stå på ski i bjergene. Jeg ved, det er umuligt for mig lige nu, i min situation, men i det mindste kan jeg gøre det i mine drømme."
- Nadia, prostitueret, 25 år
Nadias drøm har været en af inspirationskilderne for Marinos malerier og papirarbejder til den aktuelle udstilling på Galleri Christoffer Egelund. I sine drømme er hun fri, urørlig og lykkelig. Men hendes virkelighed er en anden historie ligesom for mange andre i samme situation.
Prostitution og trafficking er globale og reelle problemer i samtiden: vi støder på det på gaden, i medierne - fra dokumentationen til film, bøger og tv-serier samt i kunsten.
Marino forholder sig til prostitution i vores tid, og gør opmærksom på problematikken på ny vis, når han lader stereotypiske billeder af prostituerede støde sammen med overdimensionerede paddehatte, Disney-slotte og eventyrlige skovlandskaber. På den måde bliver den originale kontekst erstattet af symbolske, metaforiske og surreelle universer; som når den letpåklædte kvinde slænger sig op af en gigantisk, potentielt euforiserende, svamp frem for et gadehjørne i en tematisering af stofmisbrug blandt prostituerede.
Tematikken er ikke uden kompleksitet. Foruden kvinder tvunget ud i prostitution på grund af fattigdom, er der tale om kvinder født ind i miljøet, kvinder, der gør det for nydelsens skyld eller for at skaffe hurtige penge, måske endda til at komme gennem studierne. I stedet for blot at udforske prostitution ud fra en idé om den prostituerede som offer, overvejer kunstneren flere facetter. Hvert maleri svarer således til et særegent perspektiv på miljøet: trafficking ("Cargo"), selvmord ("The Red Fence"), knuste drømme ("I'm your princess") og stofmisbrug ("Amsterdam").
Marinos prostituerede lægger sig i forlængelse af en lang række af tidligere værker i kunsthistorien med prostituerede som motiv, hvoraf de mest kendte omfatter Manets "Olympia" (1863) og Picassos "Les Demoiselles d'Avignon" (1907).
Det er ikke fremmed terræn for Marino, når han kommenterer samtidens ufravigelige realiteter og sociale konflikter i sine værker. Det har også været tilfældet i tidligere udstillinger for eksempel "Tervuren Tales", afholdt i Belgien, hvis omdrejningspunkt var Belgiens koloniale fortid herunder udplyndringen af Congo. I 2012 tematiserede han blandt andet det arabiske forår i udstillingen "Recent Paintings from the Year of the Protester", afholdt i New York.
Gennem udstillingen konfronterer Marino os med prostitutionens komplekse virkelighed, han udfordrer vores for-forståelser og fordomme på yderst forførende vis og retter vores opmærksom mod det røde lys.
Armando Marino (f. 1968, Cuba) bor og arbejder i New York. Han er uddannet ved Jose Varona Pedagogical Institute, Havana, 1992, og dimitterede fra Rijksakademie Van Beldeende Kunsten, Amsterdam, i 2005. Han har en bred udstillingshistorik i Europa, USA, Afrika samt på Cuba. Han er repræsenteret i betydelige private og offentlige samlinger i hele verden såsom Deutsche Bank Collection; Shelley and Donald Rubin Collection, USA; 21cMuseum, Kentucky, USA; Centro Wifredo Lam, Havana, Cuba; ASU Art Museum, Arizona, USA; Arttoteek Den Hagg, Holland; National Museum of Valjevo, Jugoslavien; University of Virginia Art Museum, USA; Marcelino Botín Foundation, Spainen; Howard Farber Collection, New York; Colección Berardo Museo de Arte Moderna, Sintra, Portugal etc. Desuden er Marino blevet tildelt The Pollock-Krasner Foundation Grant i 2011 og The Christopher Reynolds Foundation Grant i 2010.
