Tempelriddere, Vatikan-slyngler og lurvede familiemedlemmer krydrer bogen, der ikke kan anbefales, hvis man har et arbejde at passe. Den er umulig at slippe.
Den ti år gamle dreng oplever i 1979 sin far blive kørt ned og dræbt af en bilist. Inden faderen udånder, når han at viske et digt til sønnen, der får besked på, at huske hvert et ord. Drengen er derfor sikker på, at bilisten har dræbt faderen med vilje, men ingen tror på ham.
Digtet er et løfte om at stå på Mount Washington den tredje oktober år 2000 ved daggry. På den dag vil store afsløringer komme for en dag, men drengen der nu er en voksen mand, sidder i fængsel og skal snart være far... Kan han nå at overholde sit løfte til sin far og se sit barn?
Romanen er udkommet på Politikens Forlag.