24 fingernemme stjerner i papir

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Gråstenstjernen. Gråstenstjernen.

STARS: Fra en lille lykkestjerne flettet af en enkelt strimmel papir til den store smukke Gråstenstjerne rullet af 186 strimler papir- så vidt spænder stjernevrimlen i en ny hobbybog.

I bogen "Karen-Marie's 24 paperstars" viser forfatteren og papirdesigneren Karen-Marie Fabricius, hvordan papirstrimler og kvadratisk papir kan omdannes til vidunderlige stjerner. Med mange trin for trin billeder og tydelige fotos er det nemt at blive stjernemager.

Der skal kun bruges få redskaber til stjernerne, men det er helt nyt, at der bruges en kam. Stjernerne skal dog ikke friseres! Papirstrimler vikles omkring kammens tænder og hurtigt har man 6 moduler, der kan bruges til en Københavnerstjerne. Teknikken kaldes kamquilling. Foruden denne sjove teknik vises der også flettede stjerner, origamistjerner, klippestjerner, foldestjerner og flere typer quilling stjerner.

Til hver eneste stjerne laves en lille film, hvor de sidste fif kan læres. I løbet af august og september kan alle stjernefilmene  ses på Karen-Marie Klips YouTube kanal.

Lær mere om denne fantastiske papirverden på: www.karenmarieklip.dk.

 

Senest ændret Torsdag, 12 juli 2018 14:51

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.