Forfatteren udbygger nu argumentationen med, at det ikke kun er rundkirkerne, men også Hammershus, der er har rødder i ordenens hemmelige astronomiske og militære aktiviteter på klippeøen i 1100- og 1200-tallet.
Allerede i 2001 kunne historikeren Juan Garcia Atienza afsløre, at Tempelridder Ordenen i hemmelighed var i færd med at fuldføre en plan om at udfase den katolske kirkes version af kristendommen. I stedet var planen at indføre en samlende kristendom med afsæt i de fælles fundamenter fra jødedommen, kristendommen og islam.
I bogen tager Haagensen læseren med på en spændende rejse gennem argumenterne, og han påviser, hvordan Ordenen ved Molays henrettelse i 1314 formentlig var langt i forløbet med at skifte strategi og ændre orientering fra øst mod vest.
I dag er de største magtfaktorer religion, penge og militær – i nævnte rækkefølge. Erling Haagensen viser tydeligt, hvordan Tempelridder Ordenen gennem sin store forståelse for faktorerne har skabt fundamentet for vore dages "vestlige verden" med den videnskabelige udvikling, den religiøse pluralisme og vores humanistiske menneskesyn.
Forfatteren har tidligere udgivet en bog om de bornholmske rundkirker (1993): Bornholms Mysterium, og har efterfølgende fået et stort, internationalt publikum med bøger som Tempelherrernes Skat og The Templars' Secret Island (2000) og spillefilmen Tempelriddernes Skat (2006).
"896 år – Tempelriddernes hemmelige plan" udkom 18. marts på Lemuel Books, ISBN 978-87-92500-40-3.
Hemmelig plan
Udgivet i BøgerTEMPELRIDDERE: I bogen "896 år – Tempelriddernes hemmelige plan" redegør Erling Haagensen for sin hypotese om forbindelsen mellem Tempelridder Ordenen og de fire bornholmske rundkirker.
Tagget under
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.