Fordyb dig i bøger på ferien

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Det er dejligt at sidde ved vandet og læse en god bog. Det er dejligt at sidde ved vandet og læse en god bog. Foto: Negativespace.com

EN GOD BOG: Noget af det bedste ved ferie er, at man kan trække stikket ud. Vi elsker de dage, hvor man ikke behøver at tjekke arbejdsmailen eller altid have mobiltelefonen ladet op, hvis nu der var nogen, der skulle have fat i en. De dage, hvor man bare kan være sig selv – og gøre lige dét - man har lyst til.

For mange kan ferietid betyde to forskellige ting. Man laver alle de ting, man ikke får tid til i hverdagen, og på den ene side kan det betyde fart over feltet, en masse aktiviteter og en sjov og aktiv ferie. På den anden side kan det give tid til afslapning, hygge og at tage tingene i sit helt eget tempo – for der er ikke noget man skal nå.

LÆS OGSÅ: Feriedrømme i Herning

Når man har tid til den sidste form for ferie, er der ikke noget bedre end en god bog, nybagte boller, strikketøj eller måske at finde en af sine lækre farveblyanter og malebøger frem, så man kan nyde at være i nuet uden at skulle bekymre sig om alle de små ting i hverdagen.

boeger-bog-ferie-rejser-swimmingpoolTag bogen med på stranden

Ferietid giver tid til fordybelse, og det kan betyde en god bog. Uanset om man ligger på stranden og nyder varmen, eller om man gemmer sig for regnen i et dansk sommerhus, så er en bog altid godt selskab.

Det handler om at give sig tid til at læse, og om at give sig tid til at læse det man har lyst til – glemt alt om ord som ville, skulle og burde.

Vi elsker krimibøger

De fleste danskere har en forkærlighed for krimi- og spændingsromaner, og det er med god grund. Herhjemme, eller rettere i Skandinavien, er vi rigtig gode til at støbe en god krimi sammen, så gode, at de nordiske krimier har fået deres helt egen betegnelse: nordic noir. Rent faktisk har en undersøgelse vist, at hvis vi herhjemme har frit valg, er der næsten 50 procent chance for, at vi tager en krimi ned fra bogreolen.

Men det er ikke alle, der har lyst til at fylde en ellers fredelig ferie med spænding, gru og mord – selvom det nu kan gøre enhver kedelig søndag lidt mere spændende. Ifølge samme undersøgelse er der mange voksne danskere, der elsker historiske romaner, modsat det er det flest unge, der er til fantasy og science fiction.

Bogen jager stress væk

Uanset om du passer til statistikkerne eller ej, så er det nu altid rart at have en god bog med sig, når der pludseligt er et vindue til at sætte sig ned og læse. Ligesom en god ferie kan en god bog været et afbræk fra hverdagens stress og jag, et lille øjeblik hvor alle ens bekymringer og problemer falder til ro.

Når man åbner bogen og træder væk fra sin egen verden og ind i en ny, kan alt ske. Om så det er et mord, der skal opklares, en historisk begivenhed der er på spil eller om man skal redde hobbitterne med Aragorn, Legolas og Gimli i Ringenes Herre , så ved man aldrig hvad næste side vil bringe. Måske er det derfor, vi er så mange, der elsker at tage en god bog med os på ferien.

Senest ændret Onsdag, 22 februar 2017 07:08

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.