Blodig vikingekrig

Udgivet i Bøger
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Vikinger i krig er blodig, spændende og lærerig. Vikinger i krig er blodig, spændende og lærerig. Foto: Forlaget Turbine.

VIKINGER: I bogen "Vikinger i krig" bliver vikingernes historie fortalt med fokus på deres erobringer, plyndringstogter og bosættelser.

Perioden var en af de mest interessante i skandinavisk historie, og vikingernes togter førte dem vidt omkring til Det Kaspiske Hav helt mod øst, gennem de russiske skove, til Middelhavet i syd og til det nordamerikanske kontinent i vest.

krig-bog-vikingEn række vigtige og blodige militære begivenheder bliver skildret, og læseren får et godt kendskab til de helt centrale historiske personer, der var helt afgørende for begivenhedernes blodige gang:

"Forsvarerne svarede igen ved at kaste store stenblokke og hælde kogende olie, voks og beg ned over vikingerne. Skrigende og døende kastede de forbrændte krigere sig i Seinen med forsvarernes hånlatter og sejrshyl i ørerne."

En detaljeret gennemgang af den offensive og defensive krigsførelse følger sammen med en gennemgang af vikingernes militære tradition og taktik samt våbenteknologien. Her er masser af gode historier, myter aflives og nye linjer trækkes frem pakket ind i små personlige historier, der inkluderer politik, slag, våben, skibe, krige, religion og kunst.Bogen er flot udstyret med kort, illustrationer og fotos.

Lektor i historie og samfundsfag Kim Hjardar har begået et mesterværk. Han er dog heller ikke ny i genren, idet han har skrevet en række bestsellere i Norge og Sverige. I 2012 modtog han desuden "Sagaprisen". Kapitlet om vikingernes våben er skrevet af Vegard Vike, der er konservator ved Kulturhistorisk museum i Oslo med speciale i konservering af arkæologiske fund samt våbenfremstilling i middelalderen og vikingetiden.

Det er således fagfolk, der står bag denne flotte bog - men fagfolk med fornemmelse for formidling. Derfor er oversætteren heller ikke tilfældigt valgt: Oversætter Annette Damm er cand.phil. i forhistorisk arkæologi og tidl. museumsinspektør på Moesgaard Museum.


"Vikinger i krig" er udkommet på forlaget Turbine.

 

Senest ændret Mandag, 24 november 2014 08:46

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.