De unge mennesker, der er et produkt af det moderne velfærdssamfund, kan have svært ved at indordne deres ego under disciplin og orden. Men i forsvaret lykkes det at få dem til at deltage i en træning, der er på højde med elitesportsudøveres.
Lars R. Møller fortæller i "Ledelse er ikke raketvidenskab" om de ledelsesprincipper, der anvendes i forsvaret, n år de leder mennesker i krig og under stress. Forfatteren har selv erfaringer fra kamppladsen til de bonede gulve i forsvarskommandoen.
Bogen er et godt værktøj til alle, der har med ledelse at gøre - og til forældre, der savner inspiration til at "vække" de unge.
Bogen udkommer i dag den 8. november på forlaget Lindhardt og Ringhof.