Kærlighed og had i La Liga - Barcelona vs. Real Madrid går i dybden med konflikten, der på mange måde afspejler kløfter i det spanske samfund.
Der er ingen tvivl om, at man betragter sig som frihedskæmpere på Camp Nou i Barcelona - det går helt tilbage til kampen mod Francos fascister. Omvendt ser man sig på Bernabéu i Madrid som forsvarere af Spanien, kæmpere der holder selvhøjtidelige cataloniere på plads.
Kampen mellem de to giver et intensitet og gnist, der giver suveræne scoringer, uforglemmelige øjeblikke og smukt spil - fodbold, når det er bedst.
Johan Cruyff og Michael Laudrup
Det er den internationalt anerkendte journalist og historiker Sid Lowe, der har undersøgt de kulturelle, politiske og historiske forskelle og ligheder mellem to af de bedste klubber i verden.
Forfatteren har talt med store fodboldpersonligheder som Michael Laudrup, Johan Cruyff og Alfredo Di Stéfano i sin omfattende research, der også kommer tæt på rivaliseringen under Den Spanske Borgerkrig, der ikke altid kun var sort/hvid.
Sid Lowe bor og arbejder i Madrid og skriver om fodbold for The Telegraph, Four Four Two, World Soccer og The Guardian. "Kærlighed og had i La Liga" var nomineret til William Hill Sports Book of the Year 2013, og det forstår man godt.
Bogen går ind i en underholdende og høj faglig research af kulturen, sproget, politikken, historien og økonomien bag superklubbernes rivalisering. Udkommer den 18. september på forlaget Turbine, ISBN: 9788771417685.