Hertil kommer naturligvis den umiddelbare glæde over billigere el, samt at man er med til at gøre noget for miljøet.
Det typiske solcelleanlæg koster i omegnen af 80-100.000 kroner og vil med afdrag og renter være tjent hjem på mellem 10 og 15 år. Herefter følger en årrække med gratis strøm til eget forbrug og salg af eventuel overskudsstrøm til el-nettet.
- Men man skal ikke sætte solceller på sit hus for at forøge værdien ved salg. Man skal gøre det for at spare på elregningen, og fordi man synes, det er spændende, at solen kan bidrage til energiforsyningen, siger EDC's kommunikationschef, Jan Nordmann.
Ny pulje på vej
EnergiMidt mærker ligeledes den vedholdende interesse for at høste af solens stråler:
- Så det er ekstra positivt, at EDC's undersøgelse viser, at huse med solceller opnår en højere salgspris, end de ville uden solcellerne, siger Jørgen Due Thomsen, forretningschef hos EnergiMidt.
Inden længe kommer en ny pulje til solceller sandsynligvis i spil, og den vil formentlig betyde en endnu højre afregningspris ved salg til nettet, og dermed en hurtigere tilbagebetaling af solcelleanlægget.
Omkring 100.000 danske husejere har indtil nu set lyset og monteret et solcelleanlæg. EDC's undersøgelse har taget afsæt i solcelleanlæg fra 2012 med en kapacitet på 6-7 kWh og en pris på cirka 100.000 kroner.