- Tagsten af tegl indeholder derimod ingen skadelige stoffer, modsat visse af de lette tagkonstruktioner, hvis kemikalier kan sive ud med regnvandet, når taget bliver vådt, siger Tommy Bisgaard, er er direktør for Kalk- og Teglværksforeningen og bygitegl.dk.
Især i lande som Danmark, hvor voldsomme regnskyl og jævnlig nedbør ofte gør tagene våde, kan forureningen opstå. Og måske har vi først set begyndelsen.
Lette tage er i de senere år nemlig blevet mere almindelige, da de er billigere at fremstille end tagsten af tegl. Men til gengæld er tegl fri for kemiske midler eller stoffer.
Heller ikke ved deponi er tegltag et problem. Hvordan vores efterkommere skal bortskaffe de lette tage, er der derimod ikke taget højde for.
Tikkende bombe
Naturstyrelsen har i undersøgelsen" Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – vurdering af forureningsrisici for grundvand" sat ord på problemet. Heri dokumenteres det at regnvand fra byområder, der blandt andet stammer fra hustage indeholder tungmetaller, pesticider, pathogener og oliekomponenter.
Vand fra byområder kommer fra flere forureningskilder, men ifølge undersøgelsen er tage en af kilderne til forurening.
- Mange er ikke klar over, at et traditionelt tegltag også har en række miljømæssige fordele, så mere viden på området vil sandsynligvis få flere til at vælge den langsigtede og miljørigtige teglløsning fra start, siger Tommy Bisgaard.
Farligt tag?
Udgivet i BoligMILJØ: Nogle af de lette tage kan forurene grundvandet med kemikalier, der frigives i regnvejr.
Senest fra Redaktion
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.