Ghita Nørbys nye rose til festival

Udgivet i Have
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Ghita Nørby døbte rosen "Our last summer". Ghita Nørby døbte rosen "Our last summer".

Rose: Den nye have rose "Our last summer" som netop er blevet døbt af Ghita Nørby, kan allerede nu beundres og duftes i Odense på blomsterfestivalen. "Our last summer" er en smuk pink, duftende klatrerose.

Rosen, som er forædlet i Rosas drivhus i Dyreborg, vakte stor begejstring hos Ghita og de flere tusinde fremmødte den sidste weekend i juli hos Hviids planteskole i Bjerringbro.

Our last summer er en af de nye haveroser i serien Plant'n'Relax, der er udviklet således de er lette at dyrke i haven - bare plant og slap af. Navnene på de nye roser i serien er lette at huske, da det er sangstrofer og titler som fx "Lady in red", "Looking in your eyes", "I am grateful" og "Never ending story".

- Man bliver meget glad når man hører disse sange, og roser er så fyldt med romantik at disse navne var oplagt til den nye serie. Ghita Nørby elsker roser og vi fik da også en lille rose snak mellem de mange roser på udstillingen, siger Rosa Eskelund fra Odense Blomsterfestival.

FAKTA
• Ghita Nørby fik efter dåben en "Our last summer" rose med hjem. Ghita er således den eneste der nu ejer den skønne duftende rose i øjeblikket.
• "Our last summer" og de øvrige roser i Plant'n'Relax serien kan bestilles i havecentre landet over allerede nu, og leveres til foråret.
• "Our last summer" kan ses og duftes på rådhuset under Odense Blomsterfestival.
• "Our last summer" er udviklet af Rosa Eskelund i Dyreborg gartneriet
• Navnene på roserne i Plant'n'Relax serien er sangtitler eller sangstrofer, som man glædes ved at høre

 

Senest ændret Onsdag, 28 august 2013 16:26

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.