Nogle af de nyheder, som indgår i årets Store Havefest, er, at gæsterne vil kunne bytte planter og således både finde nye stiklinger og genbruge materiale. Den årlige buketkonkurrence udvides med live-binderi, og desuden opfordres gæsterne til at deltage med egen mobil idéhave.
- Mange af vores gæster er særdeles vidende og kreative, og det vil vi selvfølgelig benytte os af. De bidrag, vi får ind, vil vi anbringe forskellige steder i parken under arrangementet, siger Annika Malmgren, pladschef på Sofiero slot og slotshave.
Kom med i havekøkkenet
Efter publikums ønske kan gæsterne igen opleve "Dækkede borde", hvor en række indbudte modeskabere dekorerer bordene med blomster. For madinteresserede bydes der på et sandt overflødighedshorn. Sofiero slotskros prisbelønnede vært Marcus Nemrin vil i selskab med blandt andre madprofilen Jesper Aspegren flytte ud i havekøkkenet. Her skal de lave mad ud fra sæsonens råvarer fra lokale producenter samt blomstrende ingredienser fra Sofieros haver.
Idéhaverne opbygges af studerende fra havearkitektuddannelsen i Alnarp, ligesom det vindende bidrag fra byfesten "Havegildet" i Landskrona præsenteres.
Der vanker inspiration og ny viden ikke kun fra haven og køkkenet, men også fra scenen, hvor interessante mennesker fortæller om alt mellem himmel og havejord.
- Den Store Havefest er virkelig en fest for alle, som vil have inspiration og nye oplevelser af, hvad en have kan være. Husk også, at Sofieros egne parker og haver står i deres smukkeste sensommerflor, siger Annika Malmgren.
Tid: Den Store Havefest på Sofiero, 23.-25. august 2013
Sted: Sofiero slot og slotshave i Helsingborg
For fuld program se www.sofiero.se