De fremfundne motiver er alle fra plakatkunstens storhedstid i årene 1900-1965 og har på trods af deres alder et overraskende stilrent design og et nutidigt grafisk udtryk, som går til nutidens moderne og mere enkle boligindretning.
Bag de 12 værker finder man plakattegnere som Sven Henriksen, Henrik Hansen, Arne Ungermann og plakatmesteren Sven Brasch. Netop Brasch har tegnet disse to smukke plakater, Tre Piger i Monte Carlo fra 1927 og Sensationspigen fra 1926, der begge gør brug af få farver og har den røde farve som et detaljeret blikfang.
Plakatelsker og ekspert Nikolaj Pors fremhæver motivernes rene grafiske linjer, som bringer en helt eminent ro til væggen. "At plakaterne samtidig er visuelle tidslommer og sande vidnesbyrd om det 20. århundredes udvikling, gør kun motiverne endnu smukkere", siger Nikolaj, som selv har haft en vedvarende kærlighed til plakaterne i snart 30 år.
De 12 nye motiver og resten af det store udvalg fra Dansk Plakatkunst kan ses og købes på www.danskplakatkunst.dk.