Men en komplet renovering af badeværelset er heller ikke gratis. Alt afhængig af, hvor mange af afløbene og vandrørene, der eventuelt skal udskiftes. Der findes heldigvis måder, hvorpå du kan spare på processen, uden det går ud over resultatet.
LÆS OGSÅ: Sådan øger du værdien af dit hus
Hvad koster et nyt badeværelse?
Prisen på et nyt badeværelse afhænger i høj grad af, hvorvidt der er tale om en komplet renovering af badeværelset eller et "ansigtsløft". Ved et ansigtsløft går man ikke ind og renoverer afløb eller vandrør – man udskifter typisk blot klinkerne. Prisen for en komplet renovering ligger mellem 10.000-15.000 kroner per kvadratmeter. Prisen for et ansigtsløft ligger noget lavere: omkring 5.000-10.000 kroner per kvadratmeter. Læs mere om priserne her.
1: Køb billigere klinker
Der, hvor der åbenlyst kan spares flest penge, er ved at anskaffe sig billigere klinker. Hvis du blot skal renovere et 6 kvadratmeters badeværelse, bliver det til den del klinker, når både gulv og væg skal dækkes. Man kan typisk finde billige klinker på nettet.
2: Find billige håndværkere
Gode håndværkere er ikke billige i Danmark, og det er således også arbejdskraften, der udgør de største omkostninger ved at renovere badeværelset. Der findes en række services på nettet, hvor du kan forespørge din opgave til flere håndværkere. Det vil skabe konkurrence, som vil give dig en bedre pris.
3: Gør selv noget af arbejdet
Man skal være påpasselig med, hvad man selv ordner, når man skal renovere badeværelset.
Eksempelvis giver indboforsikringen ikke erstatning for vandskade i badeværelset, hvis arbejdet ikke er udført af en autoriseret VVS'er. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke selv kan gøre noget af arbejdet. Du kan for eksempel godt selv lægge klinkerne, mens du lader VVS'eren stå for afløb og vandrør.