Her får du 5 forslag til, hvad du kan bruge granitskærverne til og hvilke fordele, der er forbundet ved det.
Skærver i forhaven
Det er blevet langt mere almindeligt i Danmark at skifte græsset i forhaven ud med et alternativ - eksempelvis granitskærver. Den helt klare fordel er, at du slipper for at skulle slå græsset i forhaven igen. Det eneste du behøver gøre, er at give forhaven en tur med riven, når den trænger.
Har du en forkærlighed til japansk inspirerede forhaver, er granitskærver også oplagt til at give haven et stilrent touch.
Granitskærver i indkørslen
Står du og skal have lavet ny carport, eller blot en ny indkørsel? Så er granitskærver værd at overveje. Det mest anvendte "underlag" i en carport/indkørsel er fliser. Ulempen ved fliser er, at de med tiden vil synke ned i jorden, grundet det store tryk som bilen lægger på stenene.
Benytter du derimod granitskærver slipper du for dette problem. Begynder laget af skærver at synke ned i jorden, så er det blot at give indkørslen et ekstra lag skærver og en tur med riven, så er det fikset.
Skal du af med de gamle fliser i indkørslen, bør du overveje at leje bigbags - så er du fri for besværet med at køre frem og tilbage til genbrugspladsen.
Skærver langs facaden
For mange husejere kan det være en rigtig god ide at få lagt granitskærver langs husets facade. Det giver ikke kun et pænt look, det minimerer tilmed risikoen for, at huset bliver udsat for fugtskader.
Granitskærverne har nemlig en drænende effekt, hvilket betyder, at de skåner soklen, hvilket kan have stor betydning i det danske klima.
Anlægning af sti i haven
Med tiden kan en helt regulær have, hvor størstedelen består af græs, godt blive lidt kedelig at se på. En måde hvorpå man kan peppe have op, er ved at anlægge stier. Til dette kan du naturligvis også benytte granitskærver.
Du kan for eksempel kombinere brugen af sten og granitskærver til at lave en stilren sti. Måden hvorpå du gør dette, er at ved at lave stiens yderkanter i sten og så lægge granitskærverne i midten.
Skærver i bedet
Måske synes du, at det kunne være lækkert at få lidt japansk tema i haven, men du er ikke klar til at dedikere hele din forhave til projektet. I så fald kan du med fordel nøjes med at dekorere et bed med røde træer, granitskærver, vand, og hvad der nu ellers hører til.
Hvis du har planer om at benytte granitskærver forskellige steder i haven, så anbefaler vi, at du vælger den samme farve - for at give haven et ensartet og elegant look.