Efterisolering er ikke alene en god ide i forhold til varmeregningen, men også når det gælder indeklima.
LÆS OGSÅ: Små forbedringer kan øge husets værdi
Kuldebroer og utætheder
En termografering er en målemetode, hvor et temperaturfølsomt kamera afslører, hvor der mangler isolering, findes kuldebroer eller er utætheder.
Undersøgelsen kan også vise, om:
• der er utætheder i varmesystemer, der kan forårsage råd og svamp
• skadedyr har ødelagt isoleringen.
• der er kolde overflader, hvor der dannes kondens med risiko for skimmelsvamp
• elinstallationer er korrekt udførte
• gulvvarmen fordeles bedst muligt i huset
Indeklima og skimmelsvamp
Den store fordel ved termografi er, at man ikke skal brække vægge eller gulve op for at tjekke husets energitilstand. Det følsomme kamera viser straks, hvor der siver varme ud og dermed behov for ekstra isolering.
- Og med en udbedring af kuldebroer får boligejere en besparelse på varmeregningen. Efterisolering er derfor en forholdsvis lille investering i forhold til, hvor hurtigt den er tjent hjem, forklarer Heinz Birk, direktør for Jydsk Tagteknik, der udfører termografimålinger i hele landet.
En anden stor fordel, når efterisoleringen er udført er et forbedret indeklima.
- Kuldebroer i huset giver træk og risiko for skimmelsvamp, fugt, kondens og mug, med risiko for dyre følgeskader, siger Heinz Birk.
Ekstra stor gevinst
Man kan faktisk selv leje udstyr til termografi, men det er meget svært at tolke målingerne, så det bedste er at få professionelle til det.
Især huse fra før 1980 har gavn af energiforbedringer, her er gevinsten på varmeregningen ekstra stor.
- I nyere boliger er det ofte ikke nødvendigt med energiforbedringer, og det vil heller ikke kunne svare sig rent økonomisk siger Heinz Birk.
43 procent af de danske boliger har energimærke E, F eller G. De ældre huse har dårlig isolering og utætheder.
Vinterhalvåret, hvor temperaturen er under 10 grader, er det bedste for termografimålinger, da forskellen på temperaturen ude og inde er størst.
