Hvis du er en af dem, som bare ikke kan sidde stille eller holde hænderne i ro i længere tid af gangen, er juleferien som skabt til dit næste gør det selv projekt. Ved at gøre det selv, er det muligt både at spare penge samt højne din boligs værdi.
Frisk badeværelset op
Først og fremmest kan juleferien bruges til at pifte badeværelset op. En måde at gøre dette på, kan være at male over, med vådrumsmaling selvfølgelig, skifte fliserne eller med nye håndklæder, planter og badeforhæng.
Men en mere langsigtet løsning er dog at udskifte vandhane, brusekabine eller nogle af porcelænsmøblerne. Hvis du allerede nu står på bagben over at skulle have med vandtilkoblinger at gøre, kan du være helt rolig. Det kan du nemlig nemt gøre selv, uden indblanding fra professionelle.
Sæt gamle møbler i stand
Af andre hyggelige gør det selv-projekter til juledagene kan vi foreslå at sætte gamle møbler i stand. Der er noget saligt over at fordybe sig i et projekt, der kræver håndarbejde og opmærksomhed.
Samtidig er det at sætte et gammelt møbel i stand også en mulighed for at bringe familien sammen om et fælles projekt. De fleste kan være med, når det gælder om at slibe ned og male over.
Endnu hyggeligere er det, hvis I sammen istandsætter møbler, som I har et forhold til. Det kunne være bedstemors gamle kommode, som fremover skal stå i ungdomsværelset, eller en af forældrenes gamle tremmeseng, som skal gøres klar til det kommende barnebarn.
Når man istandsætter gamle møbler kan man endvidere have forskellige formål. Et formål kan være, at få møblerne tilbage til deres oprindelig udseende og stand. Et andet mere og mere populært formål er dog at modernisere de gamle arvestykker.
Dette betyder at forsøge at "løfte" de gamle og oftest mørke møbler, ved for eksempel at male disse i lyse farver. Hvis man derimod istandsætter en gammel tremmeseng, kan man male tremmerne i hver sin glade farve, således at babys øjne bliver stimuleret.
En ny vask i køkkenet
En af de letteste måder at friske hjemmet op på, er ved at sætte en ny vask i køkkenbordet. Det eneste det kræver er, at du måler for og passer på med ikke at skære hullet til vasket for stort – hvis det er nødvendigt at udvide dette til den nye vask.
Hvis du er i god tid, og har købt alle remedierne ind på forhånd, kan du udskifte vasken uden at sige det til resten af hjemmets beboere og dermed lave en anderledes julegave eller juleoverraskelse.