Sommeren er højsæson for nye stridigheder om skel, hæk og en række andre gode emner, for mange nye boligejere får overrakt nøglerne til det nye hus.
Nye boligejere
Nye husejere er glade og kan næsten ikke vente på at lukke sig ind og skabe et liv i det nye hus.
De vil naturligvis gerne sætte deres helt eget præg på boligen og tænker måske på ændringer i haven, etablering af carporte, tilbygninger eller hækkens højde.
Det kan skabe uenigheder med naboen om for eksempelvis skellinjer.
Gode råd om skel
Sune Iversen, der er landinspektør og specialist i skelforhold ved Danmarks største landinspektørfirma, LE34, har opridset nogle gode råd:
Du skal være i god tid. Det er vigtigt at huske, at hegnsloven regler gælder både for fælles hegn og egne. Derfor, hvis man planlægger at ændre hegn, fjerne dem eller opsætte noget, så skal man inddrage naboen i god tid. For eksempel hvis man planlægger at sætte en carport i skellet, hvor der før var hæk.
Kort over grunden
Hos en praktiserende landinspektør eller hos Geodatastyrelsen kan man få fat i de oprindelige kort over sin grund.
De er dog ikke så nemme at tyde, og man skal huske at kontrollere for servitutter og lokalplaner. Det gøres på http://kort.plansystem.dk og www.tinglysning.dk.
Der kan være helt særlige krav pålagt en ejendom – blandt andet kan der være særregler for, hvor tæt du må bygge på naboens grund, eller hvilken type hæk du må plante.
Opmåling før ombygning
Mange drømmer om at udvide huset med en tilbygning, når man flytter ind i det nye hus. Her skal man være 100 procent sikker på, hvor skellet går.
Der skal som hovedregel være to en halv meter fra en tilbygning til et fritliggende hus til skellet mod naboen eller vejen.
Garager, carporte og udhuse
De lette typer af bygninger må som hovedregel bygges helt op mod skellet.
Siderne, der vender mod skel må dog ikke være længere end 12 meter og have en højde på to en halv meter.
Man skal være helt sikker på, hvor skellet går, og hvis naboer i fællesskab ikke kan finde placeringen af skel - eller hvis skellet ikke er korrekt afsat - så bør man kontakte en praktiserende landinspektør.
En landinspektør kan ud fra måloplysninger og matrikelkort afsætte skel.
Skelforretning ved uenighed
Er man stadig uenig, så skal der en såkaldt skelforretning til. Her afsætter en anden skelinspektør så ejendomsgrænserne. Det sker på baggrund af ejernes oplysninger, luftfotos, måloplysninger og matrikelkort samt overvejelser om hævd. En part kan faktisk vinde ejendomsret over et grundstykke, hvis det er blevet brugt af vedkommende i mindst 20 år.
I snit foretages der 65 skelforretninger årligt, hvoraf kun ti procent går videre til domstolene.
–Det lave antal tvister skyldes, at vi landinspektører skal være uvildige mæglere – og derfor stopper langt de fleste uenigheder, inden nabostridighederne kommer så vidt. Oftest er det sådan, at jo hurtigere vi drages ind i processen, des bedre er mulighederne for en konstruktiv dialog, hvor man bliver ved at være på talefod, fortæller Sune Iversen.
Rådene om skel og skelforretninger er generelle, og de kan aldrig erstatte individuel rådgivning. Der kan desuden være særlige forhold, der gør sig gældende. Derfor bør man kontakte en landinspektør.