Lokal afledning af regnvand

Udgivet i Bolig
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
En smuk regnhave i Bagsværd. En smuk regnhave i Bagsværd. Foto: Inge Faldager.

MONSTERREGN: Tidligere skulle danske fagfolk, som arbejdede med regnvands-håndtering, rejse til udlandet for at studere alternative regnvandsanlæg.

I de seneste år har fremsynede kommuner, forsyninger, boligselskaber, virksomheder og private i stor udstrækning etableret LAR-anlæg i Danmark, så nu er der er masser af ideer, erfaringer og inspiration at hente inden for landets grænser.

Klimatilpasning

Klimaændringer presser det nuværende kloaksystem og giver jævnligt oversvømmelser.

Det er derfor nødvendigt at finde alternative løsninger til at håndtere og aflede regnvand end at lede det direkte til kloakken.

lar-anlaeg-middelfart-regn-vand-inge-faldager- Lokal afledning af regnvand er ofte en god måde at afbøde konsekvenserne af monsterregn på og samtidig skabe grønne elementer i byen eller haven. Ønsker man inspiration til et anlæg, så har vi nu mere end 200 danske anlæg på hjemmesiden www.laridanmark.dk. Projekterne omfatter alt fra anlæg på offentlige pladser til anlæg i private haver, fortæller Inge Faldager, Seniorkonsulent og projektleder på LAR, Teknologisk Institut

Vand i byer

Større risiko for ophobning af regnvand og oversvømmelse i byområder er problematisk og derfor et emne, som mange byer retter deres opmærksom på for at løse. De enkelte kommuner er derfor også interesseret i at dele ud af deres viden.

Hvis man bor i Københavns-området er der masser af information at hente på internettet omkring regnvandsanlæg.

Du kan også besøge LAR's hjemmeside og få inspiration til, hvor du kan besigtige et anlæg.

Brøndby Kommune og Hovedstadens Forsyningsselskab, også kaldet HOFOR, har lavet en tilsvarende mulighed for at besigtige anlæg.

Del din viden om vand

Inge Faldager vil gerne opfordre alle med relevante projekter til at sende materiale til LAR i Danmark, fordi erfaringer og viden er en forudsætning for, at vi fortsat kan udvikle og udbrede smarte regnvandsløsninger, og sikre at vi kan lære af hinanden.

På hjemmesiden kan du under "Din ide" finde en skabelon til de oplysninger, der er relevante at sende med

Afledning af regnvand

Ved lokal afledning af regnvand forstås ethvert tiltag, som har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et enkelt område.

Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand.

Hjemmesiden LAR i Danmark er udviklet af innovationsnetværket Vand I Byer.

Senest ændret Mandag, 02 november 2015 20:25

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.