De danske bygherrer betragter på mange måder tegl som det ultimative og sikre materiale til renovering og nybyggeri:
- Det er jo ikke fordi, der ikke bliver eksperimenteret og afprøvet nye byggematerialer, men rygraden i dansk byggekultur har i århundreder altid været mursten. Vi hører gang på gang fra både forskere og bygherrer, at mursten giver de mest økonomiske, bæredygtige og længst holdbare løsninger, siger Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.
Det er den gode totaløkonomi i forbindelse med lave omkostninger til drift og vedligehold samt til økonomi, der vejer tungt, når materialevalget skal fastlægges.
- Det giver langsigtede og betydelige økonomiske besparelser på byggerierne, forklarer Tommy Bisgaard.
Mursten for alle
Nogle har dog fået den - fejlagtige - opfattelse, at mursten kan være et dyrt materialevalg. Men ifølge Tommy Bisgaard er det en myte:
- Når man bygger, bør man nemlig tænke langsigtet samt holde på det sikre med gennemprøvede løsninger. Ellers risikerer man med billige løsninger her og nu, der ender med at blive meget dyrere i længden samt som vi nu ser med f.eks. MgO-plader, at der opstår større byggeskader, hvor man måske ikke kan få disse skader udbedret og blive holdt skadesfrit.
Han bakkes desuden op af beregninger, der viser, at murstenes eventuelle merpris dækkes ind af lave de lave driftsomkostninger og energiforbrug.
- Dette ser man også på gensalgsværdien, når man skal sælge sit teglhus", udtaler Tommy Bisgaard.
Man kan læse mere om totaløkonomi og fordelene ved at bygge med mursten på www.bygitegl.dk eller www.teglapp.dk.