Alligevel er mange usikre på om sprosser er en god ide, når de skal udskifte de gamle vindue, der måske ikke er i den oprindelige stil.
- Vi råder folk til at købe en rulle malertape i cirka samme bredde, som de sprosser der påtænkes. Ved at sætte malertapen på vinduerne får man nemlig en god fornemmelse af, hvordan det bliver at kigge ud gennem de sprossede vinduer, siger direktør Arne Andersen, fra Jydsk Vindueskompagnis, der er en af de danske producenter af sprossede vinduer.
Ved at bruge tape kan man se om sprosserne kommer til at side i øjenhøjde, hvilket kan være et irritationsmoment for mange.
- En mulig løsning i sådan et tilfælde kan være at vælge en smallere sprosse end først beregnet, forklarer Arne Andersen.
At bruge malertape kan næsten lyde for enkelt, men tricket virker og giver en god ide om de fremtidige vinduers udseende.