En vinterkold motorsav kan være ualmindelig svær at "tø" op. Det kan skyldes, at man har brugt almindelig benzin og ikke har tømt tanken, da sæsonen sluttede.
Bruger man almindelig benzin skal man helst tømme tanken og fylde ny, frisk benzin på, når den skal i brug igen.
Det skyldes, at benzin er forgængelig og ændrer sig over tid. Almindelig benzin indeholder 200 kemiske stoffer, som påvirker hinanden og langsomt ændrer benzinens sammensætning. Efter nogle måneder i motorsavens tank, er benzinen derfor ikke længere den sammen, som da den blev fyldt på.
Alternativ benzin
Svenskerne, der jo er vant til et koldt klima, har i årevis udviklet på dette problem. Løsningen lå lige for - at skære ned på de mange kemiske stoffer i benzinen. Således indeholder Aspen alkylatbenzin kun cirka 10 kemiske stoffer, der ikke reagerer med hinanden.
Dermed for benzinen en holdbarhed på op til fem år, så benzinen kan sagtens være i tanken i nogle sæsoner. Hvis man så oven i købet fylder tanken helt op, så undgår man kondens, der også kan give vinterbøvl.
Motorsavens levetid
En benzin, der holder motoren ren, holder også længere og kan klare mere træ til brændeovnen.
Samtidig har det vist sig, at alkylatbenzin indeholder op mod 99 procent mindre af de farlige carbonhydrider end almindelig benzin. Det giver lavere emissioner af stoffer, der bidrager til forsuring og overgødning.
Men det vigtigste er, at brugeren af motorsaven risikerer man at indånde betydeligt færre af de farlige dampe fra motorsaven.