De forskellige køkkenproducenter arbejder da også med dette. Eksempelvis uno form, der nu kommer med en ny træsort, de kalder røget eg.
Røget eg har en dyb, mørk overlade, der giver det modspil, som man så gerne vil have. Det giver en autentisk oplevelse, der kan være svær at forklare som andet end diskret luksus. Uden at det virker gammeldags.
- Vi produktudvikler over lang tid - ud fra kundernes ønsker. Røget eg er et sådant ønske fra kunderne, som vi har taget med ind, siger Peter Bisgaard, commercial manager hos uno form.
Røget træ
Den specielle mørke farve i træet opnås ved, at man ryger den europæiske eg. Det er en proces, der løber over en længere periode, så man får en gennemfarvning af egetræet.
- Trenden er lige nu masser af træ i køkkenet. Den røgede eg ikke er helt sort, men har struktur – og med det mørke og det hvide opnår man en stor grad af elegance, forklarer Peter Bisgaard.
Arne Munch
Den klassiske, enkle form og kontrasterne med røget eg er ikke tilfældig valgt. Der går en direkte linje fra da Arne Munch udviklede uno form tilbage i 1968 op til i dag.
Uno form betyder én form på latin, og grundideen er, at standardmoduler kan kombineres uendeligt afhængig af behov og rum.
Det enkle design revolutionerede køkkenformgivningen med sine mange kombinationsmuligheder og materialer - som nu også inkluderer røget eg.