Det er sukker, som farver din hud
Et spørgsmål, som formentlig popper op i ens hoved, når man står med selvbruneren i hånden, kan være: Hvad er det egentlig, som gør huden brun? Svaret er sukker. Sukkerstoffet, DHA, farver huden, når det reagerer med aminosyrerne i dit øverste hudlag, hvormed pigmentet melanoidin dannes i hudoverfladen.
Selvbruner var et uheld
DHA's virkning blev opdaget i 50'erne, da forskeren Eva Wittgenstein fra University of Cincinnati testede stoffet som næringsstof til børn med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet. Wittgenstein observerede, at når børnene spildte stoffet eller spyttede det ud, blev huden brunfarvet få timer efter. Hun valgte derfor efterfølgende at teste effekten på egen hud.
Selvbruner forbereder huden til solen
Selvbruner er ikke kun med til at give én farve men kan også forberede ens hud til solens stråler – ikke meget, men i en lille grad. Solbeskyttelsesfaktoren er nemlig på ca. 2-3. Man skal derfor stadig huske at bruge solcreme, når man er i solen, uanset hvilken type selvbruner man bruger.
LÆS OGSÅ: Beskyt dig på påskeferien: 10 solcreme-myter du bør kende
Isterninger hjælper med at gøre huden klar til selvbruner
Inden man går i gang med selvbruneren, er det en god idé at bruge en ansigts- og bodyscrub for at fjerne døde hudceller. På den måde sikrer man en jævn overflade. Men skyller man efter med varmt vand, åbner porerne sig, og man risikerer, at selvbruneren sætter sig i porerne som små, brune prikker i huden. Kører man en isterning hen over huden for at lukke porerne – eller skyller med iskoldt vand, så porerne trækker sig sammen. Man skal dog huske, at huden skal være helt tør, inden man giver sig i kast med farvningen.
Citron er din bedste ven
Hvis man har været lidt for entusiastisk med selvbruneren for at blive sommerlækker i en fart, kan din hud nemt blive misfarvet. En måde at gøre kål på sådanne uheld er ved at gnide lidt citron (citronskal) på de mørke områder – og derefter skylle med koldt vandt. Man skal dog være lidt forsigtig, for godt nok er citron et naturligt og nemt tip, men det kan let irritere huden.
LÆS OGSÅ: Elefantes vuggevise
Selvbruner kan også forårsage allergi
Som med al anden kosmetik kan selvbrunere forårsage allergi og hudirritation. Det er dog ikke til at forudsige, om hvorvidt en bestemt selvbruner kan give allergiske reaktioner. Det er en individuel sag. Man kan dog nedsætte risikoen ved at vælge parfumeri produkter.